‘Zero Day’: Robert De Niro bekæmper cyberangreb i første tv-serie
26/12/2024 | FlixfilmKonspirationsthrilleren ‘Zero Day’, der er stjerneskuespilleren Robert De Niros første tv-serie, får eksklusiv premiere på Netflix den 20. februar 2025.
Nu kan streamingtjenesten afsløre første teaser-trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Efter et altødelæggende cyberangreb, som har skabt kaos og forårsaget tusindvis af dødsfald i hele landet, får en tidligere præsident (Robert De Niro) i ‘Zero Day’ til opgave at finde frem til gerningsmændene og sandheden, mens et nyt angreb er nært forestående. Men kommer den største trussel fra en fremmed magt, eller kommer den indefra?