Med mindre end 24 timer til premieren på den nye Netflix-serie ‘The Perfect Couple’, som er instrueret af danske Susanne Bier, har Netflix netop udsendt den sidste og endelige trailer.
Serien har premiere den 5. september kl 09, og alle 6 episoder kan streames med det samme.
Den danske instruktør Susanne Bier fik sit Netflix-gennembrud med den klaustrofobiske ‘Bird Box’ med Sandra Bullock, der blev et verdensomspændende hit og er blandt de mest sete film på Netflix nogensinde!
Nu er hun tilbage med den stjernespækkede mini-serie ‘The Perfect Couple’, som ligeledes får eksklusiv premiere på Netflix.
Serien lander på streamingtjenesten den 5. september, og nederst i artiklen kan du se første teaser.
For få uger siden kunne vi afsløre, at den prisvindende danske instruktør Susanne Bier, som kendes for ‘Hævnen’, ‘The Undoing’ og ‘Bird Box‘, arbejdede på en ny morderisk Netflix-serie ved navn ‘The Perfect Couple’, men at projektet endnu ikke var blevet endeligt bekræftet.
Det er det nu! Netflix kan nemlig bekræfte at den stjernespækkede ‘The Perfect Couple’ med Susanne Bier ved roret netop er blevet søsat og produktionen er startet op.
Efter at Susanne Bier lavede en af de mest succesfulde Netflix-film nogensinde, har den Emmy-vindende danske instruktør fundet sit næste projekt hos streamingtjenesten.
Der er tale om mini-serien ‘The Perfect Couple’, som byder på en stjerneparade af skuespillere: Nicole Kidman (‘The Undoing’), Liev Schreiber (‘Ray Donovan’), Meghann Fahy (‘The White Lotus’), Dakota Fanning (‘The Alienist’) samt Eve Hewson og Jack Reynor fra ‘Flora and Son’.