Netflix køber ‘Battle’ med Lise Teige fra ‘SKAM’
13/11/2018 | Flixfilm
‘Battle’ har premiere globalt den 1. december 2018, men ikke i Danmark og Norge! – Her får den først premiere i efteråret 2019.
Find en trailer nederst i artiklen.
Filmen handler om den moderne danser Amalie, som er tvunget til at flytte til et mindre privilegeret nabolag i Oslo, da hendes fars firma går konkurs. Splittet mellem to verdener og desperat efter at holde fast i sit tidligere, mere privilegerede liv, møder hun danseren Mikael, der ikke er som nogen, hun har mødt før.
Han introducerer hende til hendes første hip-hop dance battle – og til nye perspektiver på livet. Gennem hjertesorger, sved og tårer finder Amalie værdien i at stole på sine egne følelser og at forblive tro mod sig selv.




