Instruktør på ’Kærlighed for voksne’, Barbara Topsøe-Rothenborg og skuespillerne Dar Salim og Sonja Richter må være ovenud begejstret.
Det stod hurtigt klart at den spændingsmættede thriller var blevet en stor succes da den indenfor de første dage efter premieren bragede ind på top 3 over de meste sete titler på Netflix i flere end 50 lande, men nu kan streamingtjenesten afsløre hvilken enorm succes ‘Kærlighed for voksne’ rent faktisk er.
I forbindelse med Netflix’ seneste regnskab skriver streamingtjenesten nemlig, at ‘Kærlighed for voksne’ har været den mest sete ikke-engelske film i kvartalet (juli, august, og september). Mere end 67 millioner timer er filmen blevet streamet siden premieren den 26. august 2022.
Den første danske Netflix-film ‘Toscana‘ med Anders Matthesen blev et massivt hit ude i den store verden, og det lader til at streamingtjenesten har endnu et dansk hit på hånden.
I fredags havde Netflix nemlig premiere på deres anden danske film ‘Kærlighed for voksne‘ – en spændingsmættet thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til – og den ser ud til at klare sig endnu bedre end ‘Toscana’!
I flere end 50 lande er ‘Kærlighed for voksne’ netop nu i top 3 over de mest sete titler på streamingtjenesten, viser en opgørelse lavet af Flixfilm.
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort traileren til den svenske action-thriller ‘Sort krabbe’, der er instrueret af Adam Berg (‘Tales from the Loop’).
Filmen – der har Noomi Rapace (‘What Happened to Monday’) i hovedrollen og både danske Dar Salim (‘Underverden’) og David Dencik (‘Kastanjemanden‘) på rollelisten – lander globalt på Netflix den 18. marts 2022.
I dag har Netflix offentliggjort ‘Kærlighed for voksne’ – streamingtjenestens første dansksprogede Netflix-film med prisvindende Dar Salim (‘Sort Krabbe’, ‘Borgen’, ‘Game of Thrones’) og Sonja Richter (‘Elsker dig for evigt’, ‘Broen’, ‘Afdeling Q: Kvinden i buret’) i hovedrollerne.
Thrilleren bliver instrueret af den anerkendte instruktør Barbara Rothenborg (‘Hvide Sande’, ‘En-to-tre-nu!’, ‘SJIT Happens’) og er baseret på romanen af samme navn skrevet af Anna Ekberg, som er blevet solgt til ni lande, inklusive Frankrig, Italien og Spanien.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
‘Kærlighed for voksne’ (‘Loving Adults’) er en thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til.
Tilbage i november 2020 kunne det afsløres, at Noomi Rapace skal spille hovedrollen i den svenske spillefilm ‘Sort krabbe’, der instrueres af Adam Berg. I dag offentliggør Netflix hele den stjernespækkede rolleliste.
De skuespillere, der slutter sig til Noomi Rapace, er: Danske Dar Salim (‘The Devil’s Double’, ‘Game of Thrones’, ‘Underverden’), Jakob Oftebro (‘Brevet til kongen’, ‘Hamilton’, ‘Norsemen’), Erik Enge (‘Tigers’, ‘Broen’) og Ardalan Esmaili (‘Charmøren’, ‘Greyzone’).
På rollelisten finder vi desuden Aliette Opheim (‘Tykkere end vand’, ‘Kalifat’ og den kommende Netflix-serie ‘Katla’) og David Dencik (‘Quicksand – størst af alt’, ‘Dame, konge, es, spion’ og den kommende danske Netflix-serie ‘Kastanjemanden’).