Streamingtjenesten Netflix vil begynde at synstolke deres originale serier for at imødekomme deres blinde eller svagtseende medlemmer. Den første serie som Netflix vil synstolke er action-serien Daredevil, som netop handler om en blind superhelt. Det skriver Netflix.
Synstolkning betyder, at der udover den originale lyd fra serien også vil være en fortællende stemme, som beskriver handlinger, som ikke umiddelbart kan tydes blot ved at høre af lydene. Det kunne blandt andet være fysiske handlinger, ansigtsudtryk, kostumer, indstillinger og sceneskift. I Danmark kender vi det fra kanalen DR Synstolkning, hvor DR har synstolket deres dramaproduktioner som Borgen, Arvingerne og 1864.
Den 10. april har Netflix premiere på deres næste store seriesatsning Daredevil, som er den første af fem superhelte-serier, der er lavet i samarbejde med Marvel og som kommer på Netflix de kommende år. Få dage før premieren på Daredevil er der dog begyndt at tikke anmeldelser ind fra de amerikanske medier og én ting er sikkert; Netflix har lavet et hit!
Mark Hughes fra Forbes skriver bl.a. “Daredevil leverer en af de bedste oprindelseshistorier, der nogensinde er lavet. Det er i den samme top-kategori som i filmene Batman Begins, Iron Man og Superman: The Movie.”
Sara Smith fra Kansas City Star skriver noget lignende, “Daredevil er det eneste udspekuleret og barske drama, der kunne genopfinde superhelte-oprindelseshistorien som HBO gjorde for krimigenren i True Detective.”
10. april har Netflix Danmark premiere på den nye originale serie: Marvel’s Daredevil, og nu kan streamingtjenesten offentliggøre karakterplakaterne fra serien. Se dem nederst.
På plakaterne ses Elden Henson som Foggy Nelson, Deborah Ann Woll som Karen Page, Charlie Cox som Matt Murdock, Rosario Dawson som Claire Temple og Vincent D’Onofrio som superskurken Wilson Fisk.
Marvel’s Daredevil handler om Matt Murdock, der mister synet som barn, og derfor forstærkes hans øvrige sanser. Matt Murdock lever af at bekæmpe kriminalitet som advokat om dagen og superhelten “Daredevil” om aftenen i Hell’s Kitchen i New York City.
Steven S. DeKnight (Spartacus) og Jeph Loeb (Marvels Agents of S.H.I.E.L.D.) har produceret serien.
Den 10. april har første sæson af den nye serie om den blinde superhelt Daredevil premiere på Netflix Danmark. I anledningen af seriens snarlige ankomst har Netflix netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Daredevil handler om Matt Murdock, der mister synet som barn, og derfor forstærkes hans øvrige sanser. Matt Murdoc lever af at bekæmpe kriminalitet i som advokat om dagen og som superhelten “Daredevil” om aftenen i Hell’s Kitchen i New York City.
I den nye trailer præsenteres superskurken Wilson Fisk (Vincent D’Onofrio), som kun er ude på at gøre livet besværligt for Matt Murdock (Charlie Cox), der som advokat prøver at få de kriminelle bag lås og slå, men som om natten kravler i Daredevil-dragten. Traileren giver også et indblik i hvorledes Matt er blevet trænet i at blive superhelten. Det lader dermed til at serien vil omhandle Daredevils oprindelse.
Streamingtjenesten har netop udsendt første trailer til den kommende superhelte-serie Daredevil, som får eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 10 april, hvor alle episoder vil kunne ses. Se traileren nederst i artiklen.
Daredevil er den første serie i et samarbejde mellem Marvel og Netflix om at producere fem superhelte-serier. De øvrige tæller Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist samt en The Defenders hvor alle superheltene er samlet.
Den spændingsfyldte action serie, som handler Matt Murdock (Charlie Cox), der var blind som dreng, men udstyret med ekstraordinære sanser, dykker ned i baggrundshistorien om, hvordan Matt Murdock udvikler sig til Daredevil, der kæmper mod uretfærdighed som advokat og superhelt.