I en pressemeddelelse fra Netflix lyder det at streamingtjenestens har bestilt en ny komedieserie på 13 afsnit – ‘Alexa & Katie’ er navnet.
Serien handler om to veninder, der have været uadskillelige siden børnehaven, der fulde af forventning skal starte i high school. De to kommer dog ud for en krise, som efterlader dem udenfor vennegrupperne på det værst tænkelige tidspunkt.
De to hovedroller som Alexa og Katie spilles af henholdsvis Disney XD-stjernen Paris Berelc (Mighty Med, Lab Rats: Elite Force), samt Isabel May, der er ny i skuespillerfaget.
‘Alexa & Katie’ er skabt af Heather Wordham (Hannah Montana, Reba), mens Matthew Carlson (Malcolm in the Middle, Samantha Who?) er tilknyttet som showrunner.
Streamingtjenesten Netflix har i dag gjort de første 20 afsnit af sæson 3 af den populære Disney-serie Violetta tilgængelig på filmtjenesten. Dermed kan man nu se både sæson 1, 2 og 3af Violetta på Netflix Danmark.
Violetta handler om den musikalsk talentfulde teenager Violetta Castillo (spillet af den argentinske skuespillerinde Martina Stoessel), der har en fantastisk sangstemme, som hun dog ikke selv er klar over. Men efter at have boet flere år i Europa, vender Violetta tilbage til sin fødeby Buenos Aires, Argentina for at bo sammen med sin far, hvor hun dog hurtigt løber ind i problemer, da voksenlivet trænger sig på og hun skal håndtere venskab, musik og kærlighed.
I en bemærkelsesværdig og ærlig artikel har Netflix annonceret, at de har valgt ikke at forny en aftale med det amerikanske filmselskab Epix, som sikrede streamingtjenesten rettigheder til populære film som Hunger Games: Catching Fire, World War Z, Interstellar og Transformers: Age of Extinction.
Beslutningen rammer i første omgang ikke de danske Netflix-medlemmer da aftalen kun omfatter det amerikanske marked, men den markerer et holdningsskifte hos streamingtjenesten Netflix, som meget vel kan blive aktuelt i de øvrige Netflix-lande.
Tidligere på året udtalte Netflix, at de fremover vil sikre, at de samme film og serier vil være tilgængelige i alle lande, uanset om man befinder sig i USA, Tyskland eller Danmark. Det er denne holdning samt et ønske om eksklusivt indhold, som nu betyder, at Netflix dropper en populær filmaftale. Netflix har øjensynligt ikke kunne indgå en verdensomspændende aftale og skriver hertil, at filmene også fremover ville kunne ses hos andre streamingtjenester og tv-kanaler og det dermed ikke vil være eksklusivt indhold for Netflix.
Streamingtjenesten Netflix og Disney har angiveligt indgået et samarbejde om at udvikle tre nye serier, baseret på de populære stjernekrigsfilm Star Wars. Det skriver det engelske medie TechRadar. Oplysningerne er dog ikke blevet bekræftet af hverken Disney eller Netflix.
Disney og Netflix samarbejder allerede om de nye superhelte-serier; Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist og The Defender. Endvidere fik den seneste sæson af animationsserien Star Wars: The Clone Wars eksklusiv premiere på Netflix. Alle disse forhold skulle være medvirkende til, at en aftale mellem Netflix og Disney omkring Star Wars, synes værende realistisk.
Den populære Disney-film Frozen eller Frost, som den hedder på dansk, får premiere på streamingtjenesten Netflix d. 30. juni. Det erfarer Flixfilm.dk.
Animationsfilmen Frozen (Frost) handler om prinsesserne Anna og Elsa, der vokser op som tætte søstre. Prinsesserne er dog ikke helt normale for Elsa har nemlig magiske kræfter så hun kan skabe is, sne og kulde. Hendes evner imidlertid bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skjule Elsas omverdenen. Flere år senere, dukker Elsa op igen, men da hun i et raseri kommer til at fryse hele kongeriget til is og sne, vælger hun at flygte langt op i bjergene, hvor hun sammen med bl.a et rensdyr og en levende snemand prøver at rette op på tingene.