Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Disney » Side 7

Underholdning på Netflix i påsken

16/04/2014 | Flixfilm

Påskedagene nærmer sig og derfor er det oplagt at slappe af med en god film eller serie på Netflix Danmark, som byder på mange timers underholdning. Hvad enten man er til action, komedie, serie, dokumentar eller animation, er der altid noget at kaste sig over på Netflix. Herunder har Flixfilm samlet fem bud på hvad man kan underholde sig med i påskeferien.

5 anbefalinger til underholdning i påskeferien;

stand by me sammenhold film netflixStand By Me (Sammenhold)
Dette komediedrama fra 1986, som er baseret på en novelle fra Stephen King er perfekt underholdning i påskeferien. Filmen fortæller historien om fire unge drenge, der tager på vandretur rundet i landet for at finde liget af en forsvundet dreng. Stand By Me har kun fået fremragende anmeldelser og har på nuværende tidspunkt en karakter på IMDB på 8,2.

Se mesterværket Stand By Me på Netflix Danamrk:Link.

twin peaks film netflixTwin Peaks
Kultinstruktøren David Lynch har skabt Twin Peaks, som er en serie hvor et mord ryster det lokale samfund i den fiktive by Twin Peaks. Derfor bliver FBI-agent Dale Cooper tilkaldt for at hjælpe med efterforskningen. Hvis du var vild med DRs Forbrydelsen, vil du helt sikkert synes om Twin Peaks. Der er lavet to sæsoner af Twin Peaks, som begge kan ses på Netflix Danmark.

Se Twin Peaks sæson 1+2 på Netflix: Link.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Disney » Side 7

Tegnefilm fra Disney Sjov på Netflix

18/02/2014 | Flixfilm

Netflix har de seneste dage tilføjet flere klassiske tegnefilm fra Disney Sjov til streamingtjenesten. For nyligt blev tegnefilmene Luftens Helte og Max & Mule, som blev vist i Disney Sjov i starten af 90’erne, tilgængelige på Netflix.

Netflix’ udvalg af børne-tv er kæmpe stort og udover de nylige tilføjelser, kan man også finde de klassiske Disney-tegnefilm Rip, Rap og Rup på Eventyr og Rap Sjak. Alle disse tegnefilm blev vist som en del af underholdningen i Disney Sjov for en længere årrække. Disney Sjov som vises hver fredag på DR1, er i daglig tale også fejlagtigt kendt som Disney Show.

Herunder kan du læse mere om de klassiske Disney-tegnefilm på Netflix Danmark;

luftens helte disney netflixLuftens Helte (TaleSpin)
Bjørnen Baloo og Kim Luftskipper har specialiseret sig i luftakrobatik i denne animerede serie med figurer fra Disneys klassiske Junglebogen. Bjørnen Baloo bor i Cape Suzette hvor han sammen med Kim Luftskipper skal levere gods til kunder med fly. Det er dog ikke altid ligetil og derfor kommer Baloo og Kim ofte ud på faretruende eventyr. På Netflix kan man finde alle 65 episoder, inklusiv det kontroversielle afsnit; Last Horizons, hvor Cape Suzette bliver angrebet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Disney » Side 7

Børnefilm på Netflix Danmark

11/02/2014 | Flixfilm

Mange børn har i øjeblikket vinterferie, hvilket formentlig betyder, at en stor del af dem hygger foran fjernsynet. På streamingtjenesten kan man finde mange børnefilm og børneprogrammer som de små kan fornøje sig med i ferien. Vi har herunder samlet 5 film som helt sikkert vil være et hit hos børnene – og deres forældre. Alle de nævnte film kan selvfølgelig ses med dansk tale på Netflix;

børn spirit film netflixSpirit: Hingsten fra Cimarron
Animationsfilmen Spirit: Hingsten fra Cimarron handler om en ung hingst, der i et forsøg på at redde sin hjemegn og genvinde friheden, må ud på et farefuldt eventyr gennem Oklahoma. Filmen er fra 2002 og er skabt af DreamWorks Pictures, som efterfølgende stod bag store filmsucceser som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda. Filmens danske stemmer leveres bl.a. af Anders W. Berthelsen og Thure Lindhardt.

drengen og jernkæmpen netflix børnDrengen og Jernkæmpen
Warner Bros. Animation har lavet denne animeret science fiction-film fra 1999 om en kæmpe robot, som lander ned i den lille by Rockwell i Maine. Drengen Hogarth, som finder robotten, vil med hjælp fra vennen Dean, stoppe det amerikanske militær i at finde og ødelægge den store kæmpe. Drengen og Jernkæmpen er instrueret af Brad Bird som senere skabte animationsfilmene De Utrolige og Ratatouille.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Disney » Side 7

Netflix og Disney laver nye superhelte-serier

07/11/2013 | Flixfilm

disney netflix marvel dkThe Walt Disney Co. og Netflix har i dag offentliggjort et nyt eksklusivt samarbejde der betyder, at streamingtjenesten vil lave fire helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel. Serierne, som ikke bliver animation, får premiere i 2015.

De fire serier vil basere sig på karakterne; Daredevil, Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage. Alle serierne bliver på minimum 13 episoder og kulminerer senere i en The Defenders-miniserie hvor et dreamteam af superhelte går sammen om at klare de onde kræfter.

“Marvel’s film, såsom Iron Man og The Avengers, er enorme favoritter på vores streamingtjeneste i hele verden. Ligesom Disney, er Marvel et kendt og elsket brand” udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix. “Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Disney og Marvel, om dette helt unikke og kreative projekt.”

Læs hele artiklen…