Tilbage i 2019 kunne streamingtjenesten Netflix fortælle, at de i samarbejde den australske og herboende instruktør Emma Sullivan havde en bemærkelsesværdig dokumentar om ubådbyggeren og morderen Peter Madsen på vej.
Emma Sullivan begyndte på sin dokumentarfilm ‘Into the Deep’ i 2016 og den skulle handle om Peter Madsens værksted og hans forsøg på at blive den første amatørastronaut i rummet.
Det hele tog dog en hovedrystende drejning da Madsen dræbte den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd et år inde i optagelserne.
Hvis du ikke synes at verden er spændende nok lige nu med den igangværende pandemi, så kast dig over disse utrolige og fascinerende dokumentarer på Netflix, som alle er baseret på virkelige hændelser.
I denne artikel har vi samlet 7 dokumentarserier og film, der netop nu kan streames på Netflix og som med garanti vil få dig til at tabe underkæben.
Se blandt andet tre enæggede trillinger, som mødes tilfældigt, en kontroversiel kultleder, der bygger en utopisk by i ørkenen i Oregon, samt en manipulerende nabo, som bortfører en families voksne datter – to gange.
Streamingtjenesten Netflix var for første gang repræsenteret på den internationale filmfestival i Berlin, også kaldt Berlinalen. Her præsenterede Netflix et unikt indblik i fire kommende programmer og serier.
De fire titler som Netflix viste frem var Better Call Saul, som allerede har haft premiere, thriller-serien Bloodline samt de to nye programserier Chef’s Table af David Gelb (Jiro Dreams of Sushi) og What Happened, Miss Simone? om den legendariske musiker Nina Simone. Serierne er med til at demonstrere Netflix brede fokus på indhold. Alle fire serier vil kunne ses eksklusivt på Netflix i løbet af 2015.
De fire titler på Berlinalen er blot et udsnit af de mere end 300 timers eksklusive Netflix programmer, som får premiere på Netflix i 2015. Netflix egne produktioner tilbyder noget for alle, fra børn til bedsteforældre, og omfatter tv-serier, børneprogrammer, animerede serier, spillefilm, dokumentarfilm, doku-serier og stand-up comedy.
Til marts får den originale dokumentar, My Own Man om maskulinitet og komplekse far/søn-relationer premiere på Netflix Danmark. Dokumentaren er instrueret af David Sampliner, mens den amerikanske skuespiller Edward Norton har produceret filmen. My Own Man kan ses på Netflix fra 6. marts.
Da instruktøren Sampliner finder ud af, at han skal være far til en lille dreng, frygter han, at han skal mande sig op og grave den skjulte maskulinitet frem, som han har afvist hele sit liv. Men efterhånden som han fordyber sig i den nye verden af maskuline idealer, herunder stemmetræning, krigsweekender og jagt, indser han, at alle veje fører tilbage til hans eget ængstelige forhold til sin far. Med sin nære, sjove og bevægende tilgang afslører My Own Man de til tider smertefulde sandheder, der ofte ligger usagt hen mellem fædre og sønner.
Forleden offentliggjorde Netflix, at de var klar med deres originale dokumentarfilm The Square i starten af det nye år, men i dag kan streaming-tjenesten så afsløre, at allerede til december bliver den første originale dokumentar tilføjet til deres katalog. Det drejer sig om dokumentarfilmen The Short Game, der følger otte af verdens mest kampklare golfspillere, som, i en alder af kun 7 år, træner til og konkurrerer i verdensmesterskaberne i juniorgolf. Se traileren til The Short Game nederst.
– “The Short Game er familievenlig, fuld af glæde og giver et utroligt underholdende indblik i en unik verden, som de fleste fantaserer om: At være den bedste i verden til et eller andet. Det faktum, at denne drøm forfølges af børn, der spiller en voksensport, er fængslende og inspirerende,” siger Lisa Nishimura, vicedirektør for originale dokumentar produktioner hos Netflix.