Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Dyrere

Netflix hæver priserne i USA

15/01/2019 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har i dag annonceret deres største prisstigning i USA nogensinde.

Priserne på alle Netflix-abonnementer er steget mellem 13% og 18%. Prisstigningerne er gælder fra i dag for alle nye abonnenter mens eksisterende kunder skal betale de nye priser “om et par måneder”.

Det meddeler Netflix i en pressemeddelelse.

Prisstigningerne rammer i første omgang ikke Danmark, men det kan ikke afvises at danskerne også skal betale mere for deres Netflix-abonnement i fremtiden.

Før kostede det billigste SD-abonnement $8 i USA, men dette er nu hævet til $9 (59 DKK), mens standard-abonnementet, som de fleste har, er steget med $2 således prisen for dette abonnement nu er $13 (85 DKK) om måneden.

Det store 4K-abonnement koster efter prisstigningen $16 (104 DKK).

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Dyrere

Netflix tester nyt dyrere medlemsskab

05/07/2018 | Flixfilm

Det amerikanske medie The Verge skriver, at streamingtjenesten Netflix netop nu forsøger sig med et nyt abonnement, som er dyrere end det nuværende “Premium”-medlemskab.

Der er tale om et såkaldt “Ultra”-abonnement, som giver adgang til at fire personer kan se Netflix, UHD og HDR. Abonnementet er 10-20% dyrere end det nuværende “Premium”-medlemskab.

Den opmærksomme Netflix-bruger vil øjensynligt bemærke, at det nye “Ultra”-abonnement ikke byder på noget nyt i forhold til det det nuværende “Premium”-abonnement.

I følge The Verge er den væsentligste forskel på de to abonnementer, at HDR ikke længere vil være tilgængelig i “Premium”-abonnementet. Man skal dermed betale mere hvis man vil have HDR med i pakken.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Dyrere

Netflix skal betale moms i Danmark

03/04/2014 | Flixfilm

netflix dyrere 2015 stiger prisAbonnementsprisen til streamingtjenesten Netflix kan meget vel stige til næste år, da et bredt flertal Folketinget vil ændre momsreglerne således, at Netflix skal til at betale den danske moms på 25%. Det kan meget vel betyde at Netflix fra årskiftet kommer til at koste 99 kr om måneden, medmindre Netflix vil være tilfreds med en lavere indtjening i Danmark. Det skriver Børsen.

De nuværende momsregler er således at en virksomhed skal betale moms i det land som den er oprettet i og har adresse. Netflix Danmark befinder sig i Luxembourg og betaler derfor 3% i moms, da dette er satsen i Luxembourg. Folketinget vil ændre reglerne så en virksomhed fremover ikke skal betale moms i det land hvor den har hovedkvarter, men det land hvor den sælger produkter. Da Netflix streamer film og serier til danskerne fra Luxembourg, vil dette betyde, at Netflix skal begynde at betale moms i Danmark.

Det er dog ikke kun Netflix Danmark, som vil blive ramt af de nye momsregler. Virksomheder som Apple iTunes, HBO Nordic, Skype, Saxo og Amazon er alle oprettet i Luxembourg og derfor må man forvente, at priserne hos de virksomheder ligeledes vil stige fra 2015. Grunden til at virksomheder placerer sit hovedkvarter i Luxembourg er, at landet har den laveste momssats i Europa.

Læs hele artiklen…