Matthew Modine fra Stranger Things; “Der kommer en sæson 2”
17/07/2016 | FlixfilmDet er kun få dage siden, at første sæson af den nye Netflix-serie Stranger Things fik premiere på Netflix, men nu kan skuespiller Matthew Modine, som i serien spiller Dr. Martin Brenner, afsløre at der er en sæson 2 på vej. Det skriver ScreenCrush.
Streamingtjenesten Netflix har endnu ikke bekræftet oplysningerne, men til det franske magasin Premiere udtaler Matthew Modine, at sæson 2 allerede er i produktion. Samtidig har skaberne Matt Duffer og Ross Duffer også overvejet hvad der skal ske i den nye sæson;
– “Vi ønskede ikke at lave en serie som The Killing/Forbrydelsen. Vi ville gerne løse det primære mysterie om Wills forsvinding i første sæson, således det føles som en 8 timer lang film. Vi ved vi ikke besvarer alle spørgsmål i slutningen af serien, så der er helt sikkert noget at gå videre med, men hvis vi fortsætter, så er det mere en fortsættelse end en sæson 2,” udtaler Matt Duffer til IGN.