Netflix præciserer bekæmpelse mod kontodeling
10/02/2023 | FlixfilmArtiklen er opdateret.
De seneste par uger har der været mange nyheder og rygter om Netflix’ kommende tiltag for at få bugt med de mere end 100 millioner mennesker, som ser film og serier på Netflix uden at betale for det.
Det har været svært at finde ud af hvad der er op og ned, og det indrømmer Netflix nu også, og har derfor præciseret deres tiltag, så det bliver mere klart for alle.
Netflix indrømmer samtidig, at det har skabt en del forvirring om hvornår og hvordan man kan dele Netflix med andre, samtidig med at streamingtjenesten har gjort det så nemt som muligt for folk, der bor sammen, at dele deres Netflix-konto med funktioner som profiler og flere streams.