Nu kan du streame anden sæson af den uhyggelige thrillerserie fra Netflix; Hemlock Grove. Den nye sæson er på 10 episoder og byder på endnu flere gys og blodige scener end seriens første sæson, som også kan ses på Netflix.
I første sæson af Hemlock Grove blev mordet på den 17-årige Brooke Bluebell efterforsket hvilket bragte byens uhyggelige hemmeligheder frem i lyset. I den nye sæson fortsætter der med at ske nye mysterier i den lille by, der er besat af onde kræfter.
Det var kort efter premieren på sæson 1, at Netflix afslørede at serien ville blive fulgt op af yderligere en sæson. Streamingtjenesten har endnu ikke meldt noget ud omkring hvorvidt der også kommer en sæson 3, men i så fald vil den givetvis blive bekræftet inden for de næste par måneder.
Efter en flot modtagelse hos seerne, kan Netflix nu afsløre, at horrorserien Hemlock Grove får en opfølgende sæson. Den eksklusive serie, som kun kan ses hos Netflix får endvidere tilknyttet produceren Charles Eglee, der tidligere har været involveret i de populære serier The Walking Dead og Dexter. Anden sæson af Hemlock Grove vil bestå af 10 episoder og indspilningerne begynder senere på året.
– Responsen fra seerne har været fænomenal, udtaler seriens executive producer Eli Roth og tilføjer, at sæson 2 bliver mere uhyggelig og skrækindjagende end første sæson.
Hemlock Grove er en gotisk horror thrillerserie som tager sit omdrejningspunkt i en lille by i Pennsylvania og det specielle venskab mellem Roman Godfrey og tilflytteren Peter Rumancek, som begge bærer på monstrøse hemmeligheder. Serien har Famke Janssen (X-Men), Bill Skarsgard (Simon & The Oaks), Landon Liboiron (Terra Nova), og Dougray Scott (Mission Impossible II) på rollelisten.
Hemlock Grove sæson 2 får premiere på Netflix i 2014.