Baseret på Louis Bayards anmelderroste roman af samme navn, tager Scott Coopers ’The Pale Blue Eye’ os tilbage til en tid, hvor den store litterære forfatter Edgar Allan Poe var studerende på West Point Military Academy. Selvom filmen er et fiktionsværk, præsenterer den en ret spændende og troværdig fortolkning af Poe, der inkorporerer velkendte hentydninger til hans senere digte og noveller.
Don DeLillos klassiske satiriske roman, ‘White Noise’, blev første gang udgivet i 1985. Historien udspiller sig i en fiktiv universitetsby, hvor en giftig eksplosion giver anledning til en større udforskning af overmætningen af nyheder og misinformation, snobberiet i den akademiske verden, vores overdreven afhængighed af farmaceutiske løsninger og frygten for kemikalier i luften vi indånder og i de fødevarer vi spiser.
Ombord på Kerberos, et migrantdampskib, der rejser fra Europa til New York, følger vi en række af skibets passagerer, der alle håber på et bedre liv ved århundredeskiftet i Amerika. Deres rejse viser sig dog at være alt andet end almindelig sejlads i Netflix’ nye serie 1899.
Fra de indledende billeder i Guillermo del Toros ‘Pinocchio’ ved man, at dette er en del Toro-film – og ikke kun på grund af at mandens navn er i selve filmens titel. Han er en filmskaber med en visuel signatur lige så stærk som Tim Burton eller Wes Anderson, og som stadig har evnen til at tilpasse sig og overraske.
Med ‘Pinocchio’ bevæger del Toro sig, som begge førnævnte instruktører har, til stop-motion-animation, som giver ham mulighed for at bevare teksturen af live-action-værk, mens han minutiøst kan kontrollere udseendet af hvert enkelt element på skærmen.
Til ’Enola Holmes 2’ vender alle de succesrige elementer, skabere og samarbejdspartnere fra den første film tilbage: Millie Bobby Brown som Enola Holmes, Henry Cavill som hendes bror Sherlock Holmes, Helena Bonham Carter som hendes suffragettemor Eudoria Holmes, samme instruktør, forfatter, komponist, endda fotografen vender tilbage. Men på trods af at A-liste-holdet alle vender tilbage til efterfølgeren, er spændingen væk, og ’Enola Holmes 2’ føles meget mere elementær og uinspireret.
Meget af den magiske gnist fra originalen er væk i en efterfølger, der føles oppustet, overfyldt og endda drænende i sin vidstrakte og dialogtunge fortælling, selvom den faktisk kun er seks minutter længere end originalen.
