Kevin Hart spiller hovedrollen som Sonny Fisher, en hjemmegående far til to, der ved, at hans job er lige så vigtigt som hans arkitektkone Maya, der er familiens forsørger.
Præmissen er enkel, da vi følger Sonny, mens han tager et par dage for sig selv, da Maya tager børnene med på en tur for at besøge familien. Det står hurtigt klart, at Sonny ikke rigtig har mange venner eller nogen at være sammen med i denne nye fritid. Han bliver i starten bare fanget i pinlige situationer omkring onani, grill og golf – en ægte hellig treenighed af usikker maskulinitet.
’The Gray Man’, spillet af Ryan Gosling, er en off-book regeringsmorder, hvis rigtige navn er Court Gentry, hvilket lyder tilpas falsk nok til at få ideen om et kodenavn til at føles lidt overflødig. Men det har han også et af: Sierra Six.
Fascinerende. Sygt. Hjerteskærende. I den rækkefølge. Sådan føles det at se Netflix’ nyeste true-crime dokumentar ’Girl in the Picture’.
Dokumentaren fortæller den snoede fortælling om en ung kvinde, hvis lig blev fundet med en alvorlig hovedskade i vejkanten i Oklahoma City i april 1990. Ikke længe efter døde hun på et hospital og efterlod sig hendes to-årige søn. Men slutningen på hendes liv er kun begyndelsen på instruktør Skye Borgmans uhyggelige og labyrintiske film.
Hvad får du, når en uduelig person bliver forvekslet med en notorisk kompetent snigmorder og ubevidst slår sig sammen med ham på en risikabel mission? Naturligvis et stort, sjovt rod, der involverer action-gerninger, sure lejemordere, masser af skarpe skænderier og FBI.
‘The Man From Toronto’, en Netflix action-komedie med Woody Harrelson og Kevin Hart i hovedrollerne, er den slags film, man glemmer i det øjeblik rulleteksterne er overstået. To timers moderate grin rullet sammen i et tyndt plot, der unægtelig er forudsigeligt fra start til slut.
Men om ikke andet er det et udstillingsvindue for én lille velsignelse: det mindre moderne mirakel af Harts komisk timing. Hart spiller Teddy, en gennemsnitlig fyr fra en provinsby i USA, som bare ikke kan få det hele til at spille. Han forguder sin kone, Lori, men han er en af de mænd, der bare aldrig kan følge op på noget; han forsømmer altid nogle mindre, men væsentlige detaljer. Hans seneste plan er en fitnesskur, han kalder for kontaktløs boksning, en disciplin, der er tung på cardio, men som faktisk ikke involverer at slå nogen.
På papiret ikke en frygtelig idé, men Teddy er dømt til at mislykkes, og han frygter, at Lori er ved at miste tålmodigheden. Til hendes fødselsdag booker han en weekend i Virginia. Da han udskriver placeringen af den Airbnb-hytte, han har lejet, er blækket i printeren så svagt, at han ikke kan læse adressen. Dette fører ham til den forkerte kahyt, og får ham til at blive forvekslet med den ildebefindende lejemorder, vi allerede har mødt i filmens første scene, den lejemorder, der går under navnet Manden fra Toronto. Det, der følger er de to, der starter som modstandere, der bliver tvunget til at arbejde sammen for at nedkæmpe en venezuelansk skurk, der forsøger at sabotere sit eget land.
Harrelsons karakter er en af de tegneserieagtige gådefulde enspændere, som tager sine ordrer fra en chef, han aldrig har mødt i det virkelige liv. Han elsker poesi fra det 19. århundrede og håber at forlade lejemorderlivet for at åbne sin egen restaurant. Han og Teddy har selvfølgelig intet til fælles. Men efter at de er blevet dinglet fra luftbårne fly og skudt på af forskellige bøller lærer de næsten at kunne lide hinanden. Hvilket næppe burde komme som en overraskelse.
Handlingen i ‘The Man from Toronto’ er egentlig bare en undskyldning for Hart og Harrelson for at sparre og drille hinanden, mens de bliver banket rundt. Disse to skuespillere er garvede nok til at skabe nogle gnister, selvom meget af den dialog, de får at arbejde med er intetsigende.
Dette er ikke den slags film, din tid er brugt bedst på, men heller ikke den du kommer til at spilde tid på.
Basketballfilm har der efterhånden været nok af igennem tiden. Coach Carter, Space Jam og White Men Can’t Jump, for blot at nævne nogle af de bedre. Men når det kommer til kvalitet, er der stor forskel på en god film og en god basketballfilm. Adam Sandler har uden tvivl en passion for spillet, hvilket i den grad kommer til syne her – og det er netop på grund af denne passion, at denne gode film også bliver en god basketballfilm.
