Den nye omgang af ‘A Series of Unfortunate Events’ (‘En ulykke kommer sjældent alene’) byder på mere galskab og humor. Neil Patrick Harris forsætter med sin morsomme Grev Olaf, der bliver ved med at underholde. Selvom anden sæson ikke er nær så frisk, så er der mængder af herlige, groteske oplevelser i vente med de kloge Baudelaire-børn.
Da Netflix i samarbejde med ‘Men in Black’-instruktøren Barry Sonnenfeld annoncerende at de ville lave en tv-serie baseret på de tretten groteske børnebøger ‘A Series of Unfortunate Events’, blev jeg glad. For jeg nød den første filmatisering med Jim Carrey, Emily Browning og Meryl Streep i castet og i særdeleshed den vidunderlige sorte humor og de fabelagtige kulisser. Filmen blev ikke den helt store succes i biograferne, da ‘Harry Potter’-filmene dominerede meget på det tidspunkt. Man fik kun filmet de første tre bøger og jeg ville se mere!
Grev Olaf og de forældreløse børn Violet, Klaus og Sunny vender tilbage den 30. marts når ‘A Series of Unfortunate Events’ sæson 2 får premiere på Netflix Danmark.
Det annoncerede streamingtjenesten forleden.
Netflix har samtidig udsendt en kort teaser, der byder på klip fra den kommende sæson, som kan ses nederst i artiklen.
Hvor første sæson var baseret på de fire første bøger i fortællingen om ‘A Series of Unfortunate Events’, så vil anden sæson omhandle de fem næste bøger i rækken; The Austere Academy, The Ersatz Elevator, The Vile Village, The Hostile Hospital og The Carnivorous Carnival.
I det nye år har streamingtjenesten Netflix premiere på én af deres helt store seriesatsninger når Lemony Snickets – Én Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series of Unfortunate Events) får eksklusiv premiere den 13. januar 2017.
Alle seriens 13 episoder vil kunne ses med det samme og Netflix har netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen, der giver et smugkig på hvad man kan glæde sig til.
Emmy-vinderen Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother) spiller den onde Grev Olaf, som i forklædninger forsøger at stjæle formuen fra de tre forældreløse Baudelaire-børn; Violet, Klaus og Sunny. De tre søskende må hele tiden være på vagt overfor Olaf og prøve at forpurre hans mange luskede planer for at løse mysteriet om deres forældres mystiske dødsfald.
Med lidt under to måneder til premieren kan streamingtjenesten Netflix nu præsentere første fulde trailer til den kommende serie-satsning; Lemony Snicket’s A Series of Unfortunate Events, som har premiere 13. januar 2017.
Se den nye trailer nederst i artiklen.
Netflix-serien er som bekendt baseret bogserien af Daniel Handler som Netflix sidste år købte de eksklusive rettigheder til. Bogserien, der på dansk hedder Lemony Snicket – En Ulykke Kommer Sjældent Alene, er fordelt over 13 bøger, som tilsammen er blevet solgt i over 65 millioner eksemplarer og oversat til 43 sprog.
Netflix har tidligere udsendt små teaser-trailers til serien, som gav et lille kig på optagelokationerne og Grev Olaf, men dette er altså den første fulde trailer, der viser hvad serien har at byde på.
Den storsælgende børnebogs-serie A Series of Unfortunate Events (Én Ulykke Kommer Sjældent Alene) livagtiggøres på Netflix i en ny original serie af samme navn. Serien på 8 afsnit har eksklusiv premiere den 13. januar 2017.
I en netop udsendt teaser, kan man møde stjernen i den nye Netflix-serie, der fortæller historien om en meget smuk skuespiller og tre egoistiske og utaknemmelige forældreløse, der nægter at give ham den enorme arv, som deres afdøde forældre efterlod.
I teaseren får man også første glimt af de tre Baudelaire-børn – Violet, Klaus og Sunny – der har oplevet en tragisk hændelse og hvis onde værge, Grev Olaf, vil gøre alt for at få fingrene i deres arv. De tre søskende må hele tiden overliste Olaf og forpurre hans mange luskede planer og gennemskue hans forklædninger for at løse mysteriet om forældrenes mystiske dødsfald.