Netflix køber rettighederne til The Fall sæson 2
08/01/2015 | FlixfilmNetflix har købt visningsrettighederne til sæson 2 af den britiske krimiserie The Fall med Gillian Anderson (The X-Files) i hovedrollen. Det skriver Variety.
Den nye sæson får premiere på Netflix i USA d. 16. januar, men en dansk premieredato lader vente på sig. Netflix udtaler dog, at sæson 2 af The Fall får premiere på Netflix Danmark senere på året. Hvorfor Netflix har valgt at udskyde den danske premiere, melder historien intet om. Første sæson af The Fall kan dog allerede ses på Netflix Danmark.
The Fall sæson 2 er på 6 episoder og her følger man Gillian Anderson, som kriminalbetjenten Stella Gibson, der er på sporet af seriemorderen Paul Spector, spillet af Jamie Dornan (Fifty Shades of Grey, Once Upon a Time). Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.