Det uigenkaldeligt sidste afsnit af Netflix-serien ‘Sense8’ får premiere på Netflix Danmark den 8. juni.
Det har den amerikanske streamingtjeneste netop offentliggjort.
Serien, som er skabt af The Wachowskis (‘The Matrix’) og J. Michael Straczynsky (‘Babylon 5’), blev oprindelig droppet af Netflix sidste år efter blot to sæsoner, men efter pres fra fans valgte streamingtjenesten at give serien et sidste 2-timer langt finaleafsnit.
Selvom at finaleafsnittet, som lander den 8. juni, viser sig at blive en enorm succes hos streamingtjenestens medlemmer, så virker det meget usandsynligt at serien kan blive genoplivet efter at være blevet droppet. Man skal dermed forvente, at dette blive det uignekaldelige sidste man kommer til at se til seriens 8 hovedpersoner.
Fans af Netflix-serien ‘Sense8’ kan godt begynde at glæde sig eftersom streamingtjenesten har netop udsendt et første kig på den store finale, der får premiere i 2018, og som skuespillerne håber bliver intet mindre end tilfredsstillende.
Sci-fi-serien ‘Sense8’, som er skabt af ‘The Matrix’-skaberne The Wachowskis (Jupiter Ascending, Cloud Atlas), har det seneste halve år været ude i et mildest talt hæsblæsende stormvejr, da det kom frem at Netflix havde valgt at give serien dødsstødet efter blot to sæsoner.
Det var ikke ligefrem en beslutning som seriens fans tog godt imod og efter ugers kamp på de sociale medier, var Netflix nødsaget til at udsende en pressemeddelelse som en gang for alle manede en fortsættelse til jorden.
Få uger efter måtte Netflix dog bøje sig for masserne og gav grønt lys til et to timers finale-afsnit, som kunne afslutte historien. Fans er givetvis stadig skuffet over at ‘Sense8’ ikke vender tilbage for en hel sæson 3, men må acceptere at Netflix trods alt lyttede til dem.