Nu kan du se den spritnye science fiction-serie Frequency på Netflix Danmark, som havde premiere på amerikanske tv i starten af oktober.
I Frequency følger man betjenten Raimy Sullivan, som finder ud at hun kan tale med sin afdøde far; Frank Sullivan via hans gamle politiradio. Hun forsøger derpå at redde hans liv, hvilket trigger en “butterfly effekt”, som skaber uforudsete ændringer i nutiden. For at kunne lave om på nutiden må hun derfor arbejde sammen med sin far på tværs af tiden om at løse et gammelt mordmysterie.
Det er Peyton List, der også medvirker i The Flash som Lisa Snart / Golden Glider, der spiler betjenten Raimy Sullivan. Hun får endvidere følgeskab af Riley Smith (True Detective), Devin Kelley (Chernobyl Diaries) og Mekhi Phifer (Divergent).
Den 28. oktober har Netflix premiere på den originale dokumentar Into the Inferno af den tyske instruktør Werner Herzog. Nedenfor kan du se den brandvarme trailer.
I dokumentaren kommer vi direkte ind i det, titlen antyder: ind i de rødglødende, magmafyldte kratere i nogle af verdens mest aktive og fantastiske vulkaner. Det bliver en af de mest ekstreme rejser, som Herzog har foretaget i sin lange karriere. Mennesker har skabt historier om vulkaner i et forsøg på at forstå dem, lige fra Nordkorea til Etiopien, til Island og Vanuatuøerne.
Into the Inferno er skabt i samarbejde med den ansete vulkanolog Clive Oppenheimer og udforsker ikke bare vulkaner over hele verden, men undersøger de trossystemer, som mennesker har bygget op omkring disse eksplosive fænomener.
En af de mest populære stand-up-stjerner; Chris Rock vender tilbage til comedy-scenen efter 8 års tørke med to helt nye shows, som vil kunne ses eksklusivt på Netflix.
Det skriver det amerikanske medie Deadline.
Chris Rock har de seneste 20 år været tilknyttet konkurrenten HBO og derfor har der været den helt store budkrig om at få Rocks nye shows på deres platform. Netflix vandt kapløbet og har angiveligt betalt i omegn af $40 millioner for eksklusivt kunne vise comedystjernes nye jokes.
Der er endnu ingen premieredato, da optagelserne først finder sted i løbet af 2017, i forbindelse med at Chris Rock tager på verdensturne med sin comedy.
Trollhunters (Troldejægerne) er en episk saga fra den virtuose instruktør Guillermo Del Toro, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten Netflix den 23. december. Naturligvis med dansk tale og alle afsnit kan ses med det samme.
Nederst i artikelen kan du se en trailer til Trollhunters.
Man skal ikke underkende Guillermo Del Toro berettigelse og derfor er der også samlet en skare af populære skuespillere til at ligge stemme til den engelsk version. Her kan man blandt andre høre Kelsey Grammer (Fraiser, X-Men) som den varmhjertet trold Blinky, Ron Perlman (Hellboy, Drive) som Bular, og den nu afdød Anton Yelchin (Star Trek), som den almindelige dreng Jim, der finder en mystisk amulet, som sender ham på et fantastisk eventyr.