Det er kun i Netflix’ interesse at deres medlemmer benytter streamingtjenesten så meget som muligt, da der dermed er mindre sandsynlighed for at folk framelder sig filmtjenesten igen. Derfor tester Netflix hele tiden nye funktioner, som kan være med til at forbedre Netflix-oplevelsen. Ud af de mange tests som Netflix foretog sidste år var der især en, som skilte sig ud og fik medlemmerne til at bruge Netflix 20%-30% oftere.
Hemmeligheden bag den store stigning er billeder. Ingeniører og designere hos Netflix fandt sidste år ud af, at de traditionelle covers/billeder fra Hollywood, som kendes fra DVD mv., ikke var de bedste at bruge online, da disse er produceret til andre behov, for eksempel plakater ude i byen. “Vi har 30 sekunder, 60 sekunder eller 90 sekunder til at fange folks interesse, før de begynder at lave noget andet,” udtaler Neil Hunt, Chief Product Officer hos Netflix, til Variety. Derfor begyndte Netflix at bruge deres egen grafik til at præsentere deres indhold.
Som sædvanligvis har Flixfilm.dk samlet en liste over alle de film og serier som fik premiere på Netflix Danmark i sidste uge, således du nemt og overskueligt kan kaste dig over alt det nye indhold.
Den 2. september får anden sæson af Narcos premiere på Netflix Danmark. Vi har allerede fået én forsmag på den nye sæson, men nu er Netflix klar med endnu en trailer til serien om narkokrigen i Colombia. Og uden at afsløre for meget – historien om Pablo kender vi – er det i denne sæson, at spændingen stiger og Pablo Escobar dør.
I Narcos sæson 2 fortsætter spændingen i dramaserien, som bygger på den sande historie om nogle af Colombias mest magtfulde, voldlige og berygtede narkokarteller i slutningen af 1980’erne og myndighedernes bestræbelser for at nedkæmpe de brutale kriminelle organisationer.
I sæson to af Narcos medvirker Wagner Moura (Elite Squad, Elysium) endnu engang som Pablo Escobar samt Boyd Holbrook (Gone Girl) og Pedro Pascal (Game of Thrones) som DEA-agenterne Steve Murphy og Javier Paña, der også begge er baseret på virkelige personer. Serien instrueres af José Padilha (Elite Squad, RoboCop) mens Eric Newman (Children of Men) medvirker som executive producers på Narcos.
Den 23. september har Netflix Danmark eksklusiv premiere på den rørende dokumentar Audrie & Daisy, som skildrer følelserne på familier, venner, skoler og lokalsamfundet, da to mindreårige kvinder bliver udsat for seksuelt overgreb mens det hele bliver filmet. Dokumentaren ser også nærmere på de problemer, som amerikanske teenagere står overfor i en tid, hvor mobning på sociale medier er helt ude af kontrol. Se traileren til den gribende historie nedenfor.
I 2012 blev Audrie Pott og Daisy Coleman udsat for seksuelt overgreb efter de havde fået for meget at drikke i henholdsvis Saratoga, California, og Maryville, Missouri. Audrie begik kort tid efter selvmord da der begyndte at dukke billeder fra overgrebet op på de sociale medier. Daisy Coleman, som blev overfaldet af en gruppe drenge, forsøgte også at begå selvmord. Hun overlevede, men byen begyndte sig kort efter at vende sig mod hende og hendes famile, hvilket tvang dem til at flytte.
Her kan du se et udpluk af de mange nye film og serier, som kommer på Netflix Danmark i september.
Glæd dig blandt andet til den stjernespækkede The Big Short, som har Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt på rollelisten. Filmen blev desuden nomineret til årets bedste film ved dette års Oscar-uddeling. Endvidere kommer også Into the Woods, Yes Man og Tin Cup på Netflix i den kommende måned.
Hvis du mest er til serier, så er der virkelig også noget at glæde sig til, da anden sæson af Netflix-serien Narcos får premiere, og fortæller hvad der skete de sidste timer af Pablo Escobars liv. Herudover kommer den utrolig populære serie Penny Dreadful også på Netflix. Her er der premiere på de to første sæsoner. Sidst men ikke mindst, kan man glæde sig til nye afsnit af Teen Wolf, Chef’s Table samt den helt nye superhelte-serie Luke Cage.