Netflix er verdens førende udbyder af internet-tv med over 75 millioner medlemmer i over 190 lande, som ser mere end 125 millioner timers serier og film hver dag, bl.a. originale serier, dokumentarer og spillefilm. Netflix-medlemmer kan se alt det, de vil – når som helst, hvor som helst – på næsten alle skærme med internetadgang og starte, pause og genoptage serier og film helt uden reklamer eller forpligtelser.
Som vi kunne berette forleden, så har Netflix været på opkøb på Sundance Film Festival, som netop nu afvikles i staten Utah, USA, hvor streamingtjenesten løb med rettighederne til fem nye film. Det stopper dog ikke der for nu har Netflix annonceret, at man lavet yderligere tre erhvervelser.
Streamingtjenesten har således betalt $7 millioner for rettighederne til filmen The Fundamentals of Caring, der er en såkaldt roadtrip movie med Paul Rudd og Selena Gomez på rollelisten. Filmen er baseret på Jonathan Evisons novelle; The Revised Fundamentals of Caregiving fra 2003. Det er ikke oplyst hvornår den får premiere på Netflix Danmark.
Den iranske horror-film Under the Shadow er også på vej til Netflix. Den foregår i Iran i 1988, hvor Shideh (Narges Rashidi) og hendes datter Dorsa (Avin Manshadi) tror at deres familie bliver hjemsøgt af de onde “djinn”-ånder, der er ude efter deres mest værdifulde egendele, herunder en kludedukke. Under the Shadow får premiere på Netflix Danmark senere på året.
I en særdeles kortfattet pressemeddelelse fra Netflix, bekræftes det nu at streamingtjenesten har begyndt produktionen af nye episoder af den populære dramaserie Gilmore Girls, som blev vist i 2000-2007. Se også hovedrolleindehaveren Lauren Graham bekræfte nyheden i et tweet nederst i artiklen.
Lauren Graham (Lorelai Gilmore), Alexis Bledel (Rory Gilmore), Scott Patterson (Luke Danes), Kelly Bishop (Emily Gilmore), Sean Gunn (Kirk Gleason) og Keiko Agena (Lane Kim) vender alle tilbage i den nye serie og dermed kan man glæde sig til et gensyn med mange af de velkendte karakterer fra den originale serie.
Skaberen af Gilmore Girls; Amy Sherman-Palladino vender ligeledes tilbage til produktionenssættet, hvor hun vil skrive manuskript og instruere samtlige afsnit i den nye sæson.
Netflix satser stort på underholdning til hele familien, herunder særligt børn og unge. Derfor kan streamingtjenesten nu meddele, at der tilføjes tre nye, originale titler til udvalget for børn, teens og tweens.
Den spændende dramaserie The Greenhouse bliver en del af tween-kategorien, som bl.a. allerede indeholder Degrassi: Next Class, Lost & Found Music Studios og Project Mc². Det ikoniske Hasbro-brand Stretch Armstrong får tv-debut med et helt nyt look i animationsserien. En musikalsk opdatering af Lalaloopsy tilføjes til udvalget af serier og shows, som skal engagere mindre børn og vække deres nysgerrighed. Alle episoder af de nye serier lanceres på Netflix på samme tid over hele verden.
Februar-måned byder på en masse nyt underholdning på Netflix Danmark. Nedenfor kan du se et udpluk af de kommende film og serier, der bliver tilføjet til streamingtjenesten i løbet af februar.
Netflix-filmen Crouching Tiger, Hidden Dragon: Sword of Destiny får blandt andet premiere i februar. Det er en efterfølger til den Oscar-vindende film Crouching Tiger, Hidden Dragon (Tiger På Spring, Drage I Skjul) fra 2000. Ikke nok med det kan du glæde dig til et gensyn med (næsten) alle de velkendte skuespillere fra Full House (Hænderne Fulde) når den helt nye efterfølger Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde) har eksklusiv premiere på Netflix.
Man kan også se frem til at der kommer nye episoder af de populære serier Suits og Better Call Saul, samt premieren på den nye Netflix-serie Love, der sandsynligvis bliver et sikkert hit hos fans af filmene Juno, Knocked Up og The 40-Year-Old Virgin.