Netflix tilføjer hele tiden nye film og serier til streamingtjenesten, og i 2015 blev det til i alt 955 nyheder. Det viser en optælling foretaget af Flixfilm.dk.
Antallet af sidste års tilføjelser stemmer godt overens med antallet i nyheder i 2014. Her kom der 958 film og serier på Netflix, og det er dermed kun tre titler mere end det var tilfældet sidste år. Det betyder, at Netflix i gennemsnit tilføjer 2-3 nye film eller serier til streamingtjenesten hver eneste dag. Tallet dækker dog over både helt nye tilføjelser og nye afsnit.
Det var i særdeleshed i årets første og sidste måneder, at Netflix var flittig til at tilføje nyt indhold. Her tilføjede Netflix i gennemsnit 100 nye titler hver måned, mens der midt på året blot kom ca. 50 nye film og serier til hver måned. Dette må være grundet det gode vejr, som traditionelt ikke indbyder til megen indedørs underholdning.
Den amerikanske superstjerne Carly Rae Jepsen har i forbindelse med, at streamingtjenesten Netflix genopliver den klassiske tv-serie Full House (Hænderne Fulde), lavet en ny version af den originale temasang, som vil blive benyttet i den kommende Netflix-serie Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde). Det skriver Carly Rae Jepsen på Twitter.
Sangen som Carly Rae Jepsen har genindspillet i samarbejde med den amerikanske sanger Butch Walker, vil blive benyttet som intro-melodi når Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde) får eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 26. februar.
Nedenfor kan du se åbningssekvensen og høre temasangen som den lød i tv-serien Full House (Hænderne Fulde) fra 1987.
Du har sikkert bemærket stjernerne, som befinder sig ved siden af de tusindvis af film og serier på streamingtjenesten Netflix, men hvad betyder de egentlig? Lad det være sagt med det samme; bedømmelserne er ikke alene et udtryk for hvorledes andre Netflix-medlemmer synes om den pågældende film eller serie.
Stjernerne er næsten udelukkende et udtryk for din egen smag og hvad du hidtil har set på Netflix. Det er således ikke en karakterskala, som der f.eks. kendes fra IMDB, som er baseret på brugernes anmeldelser. Karakterskalaen på Netflix overvejer heller hvorvidt titlerne har fået gode anmeldelser i pressen eller om de generelt er populære.
Til trods for at julen nærmer sig med hastige skridt og de fleste så småt er gået på ferie, så er det ingenlunde tilfældet for streamingtjenesten Netflix, som i sidste uge tilføjede over 40 nye film og serier til deres udvalg. Se alle de nye tilføjelser nedenfor.
Blandt sidste uges nyheder på Netflix Danmark finder man de sidste to sæsoner af komedieserien Californication, der handler om den kvindebedårende forfatter Hank Moody. Dermed kan alle 7 sæsoner af Californication nu ses på Netflix. Se også gyserfilmen The Woman in Black med Daniel Radcliffe, julefilmen Elf med Will Farrell og den nye animeret komedieserie fra Netflix; F Is for Family.