Selvom det tidligere er blevet bekræftet af Netflix og Will Arnett, så har der længere hersket tvivl om der ville komme nye afsnit af komedieserien Arrested Development. Nu er rygterne dog startet igen eftersom seriens producer Brian Grazer forleden, at 17 nye episoder Arrested Development er på vej. Det skriver Variety.
I en podcast udtaler Brian Grazer; “Jeg elsker Arrested Development, men det var aldrig en stor succes. Men serien har en loyal fanskare. Vi laver derfor 17 nye afsnit, så vær klar på mere Arrested Development.”
Der er dog ingen informationer om hvornår vi kan forvente at se de nye afsnit på Netflix Danmark eller om alle de oprindelige skuespillere vil medvirke i den nye sæson.
En ny film skrevet og instrueret af den engelske komiker Ricky Gervais vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark til næste år. I filmen, der hedder Special Correspondents, medvirker Eric Bana (Deliver Us From Evil, Lone Survivor, Hulk) og Ricky Gervais (Muppets Most Wanted, Derek, The Office).
Special Correspondents er en moderne komedie, hvor Eric Bana spiller en presset radiojournalist med en arrogance og dekadent livsstil, som har hindret hans karriere i at blomstre. Da en fyring er nært forestående, vælger han dog at lave falske krigsrapporter fra sit lille skjulested ovenpå en spansk restaurant i hjertet af Manhattan i New York.
“Special Correspondents er en klassisk kreation fra Ricky Gervais; socialrealistisk satire med hjertet det rette sted,” udtaler Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. “Det er den slags voksen-underholdningen, som filmstudierne sjældent lave længere, men som er perfekt til Netflix-medlemmer over hele verden.”
Den amerikanske komedieserie Hænderne Fulde – eller på engelsk Full House, der blev vist på tv i 1987-95, kommer måske snart i en ny udgave på Netflix. Flere medier skriver at streamingtjenesten Netflix er interesseret i at lave en ny moderne version af serien kaldet Fuller House.
Streamingtjenesten har ikke bekræftet oplysningerne endnu, men skuespillerne Candace Cameron Bure og Andrea Barber, der i den originale serie var henholdsvis DJ Tanner og Kimmy Gibbler, vil øjensynligt have hovedrollerne i den nye udgave. Bob Saget, John Stamos og Dave Coulier – aka Danny, Jesse, og Joey vil have adskillige gæsteoptrædener, mens det stadig er usikkert om Mary-Kate og Ashley Olsen vil medvirke igen.
I sidste uge blev der tilføjet 50 nye film og serier til Netflix Danmark. Nu kan man blandt andet se Thor, Thor: The Dark World og The Place Beyond the Pines med Bradley Cooper og Ryan Gosling på streamingtjenesten.
Netflix har endvidere tilføjet flere sæsoner og afsnit til serierne Dexter, Supernatural, Bates Motel, Violetta, Hil Kong Julien, samt et specialafsnit af Ricky Gervais melodrama Derek.
Den amerikanske krimiserie The Blacklist, hvor agenten og tidligere forbryder Raymond Reddington, hjælper FBI med at lokalisere og fange nogle af verdens mest efterlyste kriminelle er nu også kommet på Netflix Danmark hvor hele første sæson kan ses med det samme.
De to skuespillere Bob Odenkirk (Better Call Saul) og David Cross (Arrested Development) vil lave en helt ny komedieserie til Netflix. Det annoncere streamingtjenesten i en pressemeddelelse. Serien bliver på fire afsnit af en halv times varighed, samt et timelangt afsnit der går bag om kameraet.
Serien, der øjensynligt kommer til at hedde With Bob and David, vil byde 4 gange 30 minutters komik med skøre figurer og parykker.
Bob Odenkirk og David Cross har skrevet og medvirker i serien, mens de ligeledes vil agere som producere i samarbejde med Marc Provissiero, Naomi Odenkirk,Tim Sarkes, Dave Kneebone Tim Heidecker og Eric Wareheim.