Om tre uger har tredje sæson af House of Cards eksklusiv premiere på Netflix Danmark og derfor har streamingtjenesten skruet ekstra op for markedsføringen og offentliggjort plakaten og en såkaldt levende plakat for den nye sæson. House of Cards sæson 3 kan ses på Netflix fra 27. februar.
På plakaten ses parret og seriens hovedpersoner; Frank og Claire Underwood forlade Air Force One, der er det amerikanske luftvåbens fly, der befordrer USA’s præsident. De kommer begge gående med et iskoldt blik, som signalere at parret er under større pres end nogensinde.
Det rygtes at den nye sæson af House of Cards kommer til at fokusere på international politik, hvor bl.a. den danske skuespiller Lars Mikkelsen medvirker som den russiske præsident Vladimir Putin – eller i hvert fald en lignende skikkelse.
Den anerkendte instruktør Baz Luhrmann, der bl.a. har stået bag Moulin Rouge og The Great Gatsby skal lave en helt ny musikalsk dramaserie for streamingtjenesten Netflix. Serien, der har navnet The Get Down bliver på 13 episoder og får eksklusiv premiere på Netflix i 2016.
Se en teaser trailer fra den kommende serie The Get Down nederst i artiklen.
The Get Down bliver den Oscar-nominerede instruktør Baz Luhrmanns første tv-serie nogensinde og hans første musik-drevne produktion siden den Oscar-vindende film Moulin Rouge fra 2001. Luhrmann vil instruere seriens to første episoder samt sidste. Han vil dog gennem seriens øvrige afsnit agere som executive producer.
Netflix har i dag annonceret at streamingtjenesten udvider deres aktiviteter til det 128 millioner mennesker store land Japan i løbet af efteråret.
Ekspansionen er en del af Netflix’ strategi hvor streamingtjenesten vil være tilgængelig i over 200 lande inden udgangen af 2016. Det har længe været rygtet, at Japan var et af de næste lande som filmtjenesten ville indtage efter lanceringen i Australien og New Zealand senere på året, men det er altså først lige blevet bekræftet.
Det rygtes, at de næste lande, der får Netflix bliver Italien og Spanien, men også østeuropæiske lande som Polen, Romanien, Litauen og Letland skulle være en del af næste ekspansion.
Den amerikanske Sundance Film Festival hvor mange uafhængige filmproduktioner har premiere løb af stablen i sidste uge og her var Netflix tilstede for at udse sig nyt indhold til streamingtjenesten, og endte med at købe rettighederne til dokumentarfilmen Hot Girls Wanted, der undersøger vilkårene i pornobranchen. Det skriver adskillige medier.
Dokumentaren er et af de første indblik på realiteterne i den professionelle “amatør” pornobranche og den store strøm af 18-19-årige piger, der vælger at være en del af den.
Streamingtjenesten Netflix tilføjede i sidste uge 38 film og serier til deres udvalg. Blandt nyhederne finder man Letters From Iwo Jima, Batman Forever, Eagle Eye, Inside Llewyn Davis og Sharknado 2: The Second One.
Der er endvidere kommet en masse nyt for de yngste Netflix-medlemmer. Nickelodeon-serien Zack and Quack og Disney-serien Sofia the First kan blandt andet nu findes på Netflix Danmark. Begge serier kan naturligvis ses med dansk tale.
Der kom også nye afsnit af den eksklusive Netflix-serie VeggieTales in the House og der er flere i vente i fremtiden. Netflix tilføjer nemlig løbende nye episoder til den serie. Sæson 6 af Family Guy er nu også kommet på Netflix igen efter at være blevet fjernet i juni 2014. Man kan dermed nu finde Family Guy sæson 6-10 på Netflix Danmark.
Se alle de nye film og serier på Netflix herunder;