Det skabte megen opmærksomhed da spændings-serien Lost forsvandet fra Netflix i starten af maj. Mange danskere var efterfølgende meget hurtige til at kræve serien tilbage på Netflix. Selvom streamingtjenesten ikke officielt har antydet at serien kommer tilbage, så forlyder rygter at Lost måske allerede vender tilbage på Netflix i løbet af 7 dage.
Ifølge flere kunder, som har været i kontakt med Netflix kundeservice, skulle serien vende tilbage i løbet af uge 19. Det er ikke lykkedes Flixfilm, at få bekræftet denne oplysning, men medarbejderne hos Netflix har tidligere offentliggjort premieredatoer uden om de officielle kanaler. Hvorvidt der er hold i rygtet vil tiden vise, men hvis Lost allerede vender tilbage i løbet af næste uge, vil det garanteret glæde en masse Netflix-medlemmer.
Den 30. maj vender Derek tilbage til Netflix Danmark med sæson 2 af den hjertevarmende serie. Den nye sæson, som bliver på 6 episoder, er skabt af den engelske komiker Ricky Gervais og han spiller ligeledes selv hovedrollen i serien.
Derek handler om Derek Noakes (Gervais), en følsom, uskyldig mand, hvis kærlighed til sit job på et plejehjem skinner igennem. Derek bekymrer sig oprigtigt for plejehjemmets beboere, fordi de er venlige og sjove og fortæller ham historier om, hvordan livet var engang.
I anden sæson har Dereks venlighed virkelig spredt sig til dem omkring ham, som han danner nye venskaber med. Plejehjemmets beboere og medarbejdere har opbygget et familiært fælleskab, og Dereks positive livssyn og gode sjæl giver dem mod til at holde ud i de hårde tider, som de sommetider står overfor.
Præcis ét år efter den amerikanske tv-serie Lost kom på Netflix, er den blevet fjernet fra streamingtjenesten. Selvom titler forsvinder fra Netflix, så er fjernelsen af Lost sket til stor ærgerelse for mange danske Netflix-medlemmer.
Selvom at serien blev tilføjet til Netflix for et år siden, så var mange Netflix-medlemmer på nuværende tidspunkt i gang med serien. Nogle var få afsnit inde i serien, mens andre kun manglede den sidste og sjette sæson. For den opmærksomme seere så informerede Netflix faktisk om den forestående fjernelse. Ude til højre på serie-siden under serieoplysninger, har der den seneste måned stået at serien vil forsvinde. Det er dog ikke alle der er bekendte med denne oplysningsmetode.
Hvis ikke man nåede at fange sidste sæson af Lost, så behøver man nødvendigvis ikke ærgre sig, da Lost meget muligt vender tilbage til Netflix indenfor en nær fremtid. Netflix genforhandler nemlig oftest deres rettighedsaftaler når de udløber. Chancen for at Lost kommer på Netflix igen er derfor sandsynlig.
Har du savnet en komplet liste over alle film og serier på Netflix? Flixfilm kan nu helt eksklusivt bringe en oversigt over alle de titler, som er tilgængelige på Netflix Danmark.
Netflix vil ikke offentliggøre hvor mange film og serier der er på film-tjenesten i Danmark, men en optælling af listen viser, at der er i alt 1954 film og serier hvilket betyder at næsten 2000 titler er tilgængelige på den danske Netflix. Det har tidligere været fremme i medierne, at der skulle være omkring 1700 titler på Netflix i Danmark, men sandheden er altså, at der er en del flere. Til sammenligning viser vores oplysninger, at der er omkring 7000 titler på den amerikanske Netflix.
Da Netflix har et dynamisk indhold er det sandsynligt, at flere af titlerne på listen vil være forsvundet indenfor en given periode. Netflix køber nemlig kun rettighederne til at vise filmene og serierne i en begrænset periode. Det betyder dog også, at der bliver tilføjet nye titler, som heller ikke vil fremgå af listen. Netflix tilføjer ofte nye ting til streamingtjenesten hver eneste dag.
Se alle de nyeste film og serier på Netflix her: Link.
Se den komplette liste over alle film og serier på Netflix Danmark:
I næste måned kommer der er en masse nye titler på Netflix og vi forventer snart at kunne bringe en liste over de film og serier som man kan glæde sig til i maj. Følg med på Flixfilm.dk for at finde en oversigt over de seneste og kommende titler på Netflix Danmark.