Netflix og Waoo! har netop offentliggjort, at man nu kan se Netflix direkte via TV-boksen som følger med ens TV-abonnement. Det betyder dermed, at man nemt kan få Netflix på sit TV, uden at tilslutte andre bokse eller sætte computeren til fjernsynet.
Waoo! er den eneste TV-udbyder i Danmark, som tilbyder Netflix og med streamingtjenesten Netflix indbygget i TV boksen kan du nemt skifte mellem dine yndlingskanaler og Netflix med den samme fjernbetjening. Netflix fungerer endvidere på tværs af alle platforme, så du f.eks. kan starte en film på TV’et i stuen og se den færdig på din smartphone, tablet eller computer i soveværelset.
For at få Netflix på Waoo! TV-boksen kræver det dog stadig et Netflix abonnement, som kan købes direkte på TV skærmen via boksen eller hjemmesiderne; netflix.dk og waoo.dk. For at få adgang til Netflix kræver det desuden at man har en af de nyeste TV-bokse fra Waoo!.
Hver uge bringer Flixfilm dig en oversigt over de nyeste titler på Netflix den forgangne uge. Du kan også følge med på forsiden hvor nye titler vises i samme øjeblik som de bliver tilgængelige på Netflix DK. Hvis du benytter den amerikanske Netflix USA, kan du finde de nyeste film og serier her: Flixfilm.dk.
Efter det seneste års succes med originale serier som House of Cards og Orange Is the New Black er Netflix nu klar til at investere i egne film. Det blev bekræftet i det seneste kvartalsregnskab hvor Netflix udtalte, at de næste år vil fordoble budgettet for egenproduktioner og dermed træde ind på film-markedet.
– “Netflix ændrede den traditionelle serie-visning ved at gøre alle afsnit tilgængelige på én gang, modsat at skulle vente uge efter uge på et nyt afsnit. Det samme vil vi gøre med film,” udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix og tilføjer, “Idag kan Netflix først få adgang til nye film lang tid efter de har været vist i biografen. Det vil vi gerne ændre”. Folk som benytter Netflix og andre streamingtjenester vil gerne have adgang til nye film hurtigst muligt og derfor vil Netflix forsøge at overtage film tidligere i processen end nu. På samme måde som det er sket med dokumentarer og comedy shows. – “Det er helt sikkert noget vores medlemmer vil være glade for,” vurderer Ted Sarandos.
I forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kvartalsregnskab fra Netflix blev det afsløret, at streamingtjenesten nu har rundet 40 millioner medlemmer. Det er 10 mio. mere end for bare et år siden. Det imponerende antal medlemmer er fordelt over de 41 lande hvor streaming-tjenesten er tilgængelig.
I kvartalsregnskabet skriver Netflix ligeledes, at modtagelsen af deres egenproduktioner som Orange Is the New Black og Hemlock Grove har været overvældende og tilføjer dertil at Orange Is the New Black nu er den mest sete originale produktion fra Netflix nogensinde. Den overgår dermed den meget anmelderroste House of Cards med Kevin Spacey. Netflix har derfor besluttet at fordoble næste års budget for egenproduktioner således de kan lave meget mere originalt indhold. Næste år vil man bl.a. kunne se nye sæsoner af House of Cards, Hemlock Grove og Orange is the New Black, og der vil de kommende måneder blive offentliggjort flere originale produktioner.
I næste uge er det Halloween og selvom det ikke er en særlig udbredt mærkedag i Danmark, så har Netflix alligevel lavet en sektion hvor de har samlet en række Halloween-relateret film for både børn og voksne. Herunder bringer vi et uddrag af de Halloween film man kan finde på Netflix Danmark;
The Texas Chainsaw Massacre
Den eneste kendte overlevende fra en massakre i 1973 bryder sin stilhed og fortæller nu den virkelige historie om, hvad der skete på den blodige dag. The Texas Chainsaw Massacre er en genindspilning af klassiskeren fra 1974 af samme navn.
Ghostbusters
Ghostbusters er en komedie for hele familien hvor tre parapsykologer fra New York mister deres forskningsbevillinger og beslutter at stifte firmaet “Ghostbusters”, der skal efterforske sære hændelser på Manhattan.