Netflix har netop offentliggjort en række film som får premiere på streamingtjenesten inden for de kommende uger. Se alle de kommende film nedenfor;
Argo
Argo er baseret på virkelige hændelser fra den iranske revolution. Vrede demonstranter stormer den amerikanske ambassade i Teheran og tager alle ansatte som gidsler – på nær seks, som slipper væk og søger tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran. For at de seks ambassadeansatte kan slippe levede her fra, udtænker CIA’s evakueringsekspert Tony Mendez (Ben Affleck) en yderst fantasifuld plan. Sammen med ambassadefolkene på flugt må han agere canadisk filmhold på udkig efter locations til den falske science fiction-film ”Argo” i Iran.
Argo får premiere på Netflix Danmark den 26. september.
 Læs hele artiklen…
Tidligere undersøgelser har vist, at Netflix har fået en fremragende start i Danmark og nogle analysebureauer har endda estimeret at Netflix har over 400.000 medlemmer i Danmark. Netflix har dog aldrig selv kommenteret på tallene, men da Reed Hastings, administrerende direktør hos Netflix, var på besøg i Danmark som led af en større pr-turne, afslørede han, at streamingtjenesten har været meget tilfreds med lanceringen i Danmark.
– Vi er meget glade, fordi vi har fået et godt ry i Danmark. Antallet af abonnenter vil vokse med tiden. Det vi fokuserer på er, at dem, der bruger Netflix, er glade for tjenesten. Det handler om det rigtige indhold og at sikre en gnidningsfri streaming, udtaler Reed Hastings til Berlingske Business.
Forleden blev de prestigefyldte Emmy Awards uddelt ved et storslået show i Los Angeles. Netflix var ved prisuddelingen stærkt repræsenteret med hele 14 nomineringer fordelt på serierne House of Cards, Hemlock Grove og Arrested Development.
Netflix vandt i alt 3 priser som alle tilfaldt den politiske serie House of Cards. Serien var på forhånd nomineret til 9 priser, men instruktør David Fincher og resten af holdet bag House of Cards kunne gå hjem med priserne Outstanding Directing for a Drama Series, Outstanding Casting for a Drama Series og Outstanding Cinematography for a Single Camera Series. Den sidste tilfaldt endda danskeren Eigild Bryld som har stået for optagelsen af House of Cards.
House of Cards var ligeledes nomineret til prisen Outstanding Drama Series hvor den skulle kæmpe mod Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. Her endte Breaking Bad dog med at løbe med prisen. Serien har dog tidligere været nomineret til Emmy Awards, men har aldrig vundet en pris og da det er sidste år at Breaking Bad løber over skærmen, var det ventet at serien ville vinde årets pris.
Hver uge offentliggører Flixfilm en liste over de nyeste film og serier på streamingtjenesten Netflix. I sidste uge blev der kun tilføjet en ny film til Netflix Danmark;
Filmen Harry Potter og Dødsregalierne – Del II er det sidste kapitel i den ekstremt populære historie om troldmanden Harry Potter. Harry og hans venner Ron og Hermione står over for deres hidtil største udfordring, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, som nu er under ledelse af Severus Snape, for at finde og ødelægge den onde Voldemorts sidste horcruxes. Men da Voldemort bliver bekendt med deres mission, starter den hidtil største kamp.
Direktøren for Netflix, Reed Hastings var forleden i Danmark i forbindelse med en promotion-tur, som i sidste ende skulle bringe ham forbi Holland hvor der var arrangeret en stor lanceringsfest da streamingtjenesten som bekendt blev lanceret i landet i sidste uge.
I den forbindelse fik flere danske medier mulighed for, at interviewe Reed Hastings som dermed kunne komme med interessant information om Netflix Danmark. I et interview til DR afslørede han blandt andet, at det indhold på streamingtjenesten som danskerne var mest vilde med var tv-serier og comedy. Netflix har på det seneste også tilføjet en del stand-up og comedyshows til tjenesten og det er sikkert sket med henblik på at tilfredstille de danske Netflix-medlemmer.