I næste uge får børneserien Mako Mermaids (Mako Havfruerne) premiere på Netflix Danmark og nu er første trailer blevet offentliggjort. Se videoen nederst.
Mako Mermaids er opfølgeren til den populære TV-serie H2O – Just Add Water, som tidligere er blevet vist på TV2 Danmark. I serien følger man de tre havfruer Lyla, Nixie og Sirena som må skifte det rolige liv under havets overflade, ud med livet på jorden. De skal nemlig stoppe den 15-årige dreng Zac, som uheldigvis er blevet til en havmand da han faldt ned i den magiske brønd, Moon Pool. Pigerne må derfor forvandle sig til mennesker så de kan tage kræfterne for Zac, af frygt for, at han skal afsløre havets hemmeligheder.
Serien består af 26 afsnit, hvoraf de først 13 afsnit vil være tilgængelige på Netflix fra d. 26. juli, mens de resternede afsnit kan ses fra september. Mako Mermaids henvender sig primært til børn og teenagere.
Forleden blev nomineringerne til Emmy Awards 2013 offentliggjort og det viser sig, at Netflix i år er stærkt repræsenteret blandt de nominerede. Netflix’ originale serier som House of Cards, Arrested Development og Hemlock Grove er samlet nomineret til 14 priser.
House of Cards må anses for, at have fået de mest prominente nomineringer som Bedste Dramaserie, Bedste Mandlige Hovedrolle ved Kevin Spacey som Francis Underwood, Bedste Kvindelige Hovedrolle ved Robin Wright som Claire Underwood. I kategorien som Bedste Dramaserie skal House of Cards kæmpe om prisen mod de populære tv-serier Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. House of Cards er nomineret til i alt 9 priser.
Jason Bateman har for sin rolle som Michael Bluth i Arrested Development modtaget en nominering som Bedste Mandlige Hovedrolle i en komedieserie. Herudover er serien nomineret til priser for bedste musikkomposition og kameraføring.
Hvis du godt kunne tænke dig, at få adgang til endnu flere film og serier på Netflix, så giver vi dig hermed en guide til hvorledes du nemt kan komme til, at se de mange tusinde film og serier som er på den amerikanske Netflix.
For at få adgang til den amerikanske Netflix kræver det, at du køber en service til omkring 27 kr om måneden. Du vil hermed kunne få Netflix USA på de enheder og platforme som du har lyst til, heriblandt Apple TV, Playstation, iPhone, iPad, Mac og PC. Hvis du allerede har Netflix i Danmark behøver du ikke oprette en ny konto da et Netflix-medlemsskab gælder i hele verden. Nedenstående trick får bare din computer til at tro, at den befinder sig i USA.
Mange har ofte angivet streamingtjenesterne som værende den største grund til, at folk dropper deres kabel-tv eller får en mindre tv-pakke. Flere danske TV-stationer har ligeledes anerkendt konkurrencen fra on demand tjenesterne og har derfor udvidet deres programudbud for at kunne holde på seerne. Påstanden om at Netflix får folk til, at droppe deres nuværende tv-abonnementer afvises dog af Netflix selv.
Todd Yellin, chef for produktinnovation hos Netflix, udtaler til DR, at det kun er et mindre antal amerikanere som har droppet deres tv-abonnement siden streaming-tjenesten blev lanceret i USA i 2007. – Folk bruger os som et supplement til de øvrige tilbud. Vi er ikke i tvivl om, at fremtidens TV leveres via internettet, men folk vil også altid efterspørge ting, som vi ikke leverer. Nyheder og sport, for eksempel, siger han.
Nu kan du se sæson 5 af den populære serie Breaking Bad på Netflix Danmark. Der er tale om 1. del af sæson 5 på i alt 8 afsnit. De resterende afsnit af femte sæson får premiere på amerikansk TV til august. De øvrige sæsoner af Breaking Bad er også tilgængelige på Netflix.
Breaking Bad er en amerikansk dramaserie omhandlende Walter White, som er kemilærer på den lokale skole, indtil han en dag bliver diagnosticeret med dødelig lungekræft. Da familiens økonomiske fremtid afhænger af Walters indkomst, finder han sammen med den tidligere studerende Jesse Pinkman, hvorefter de to begynder af fremstille og sælge metamfetamin.
Seriens hovedpersoner; Walter og Jesse spilles af henholdsvis Bryan Cranston (Malcolm In the Middle, Drive) og Aaron Paul (Mission: Impossible 3). Breaking Bad har modtaget store roser og har vundet et utal af priser, heriblandt 7 Emmy Awards.