Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at der kommer en fortsættelse til én af de mest sete Netflix-film nogensinde, ‘The Old Guard’.
Charlize Theron, KiKi Layne, Matthias Schoenaerts, Marwan Kenzari, Luca Marinelli, Veronica Ngo og Chiwetel Ejiofor er alle klar til at gentage deres roller i ‘The Old Guard 2’.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Alt bliver dog ikke som det plejer, da instruktøren bag første film, Gina Prince-Bythewood, har valgt at overlade roret til Victoria Mahoney, som seneste var assisterende instruktør på J.J. Abrams ‘Star Wars: Episode IX -The Rise of Skywalker’.
I 2019 udkom Netflix-komedien ‘Murder Mystery‘ med Adam Sandler og Jennifer Aniston i hovedrollerne.
Til trods for den middelmådige modtagelse blev komediefilmen et sandt verdensomspændende streaming-hit!
Mere end 83 millioner husstande slugte ‘Murder Mystery’, hvor en betjent fra New York og hans frisørkone prøver at opklare et mystisk mord ombord på en milliardærs yacht, i løbet af de første 30 dage.
Derfor er det ikke underligt, at det nu rygtes at en forsættelse er på vej.
December 2017 havde streamingtjenesten Netflix premiere på den store fantasifulde filmsatsning ‘Bright‘ med Will Smith og Joel Edgerton i hovedrollerne.
Filmen, der er instrueret af David Ayer (‘Fury’, ‘Suicide Squad’, ‘Training Day’), blev hurtigt en stor succes hos Netflix-medlemmerne og intet mindre end 60 millioner husstande så actionfilmen i løbet af de første fire uger.
Derfor kunne Netflix kort efter afsløre, at der ville komme en efterfølger til trods for at anmeldelserne var under middel.
Streamingtjenesten Netflix er efter sigende ved at udvikle en fortsættelse til den amerikanske spion-thriller ‘Atomic Blonde’, som havde biografpremiere i 2017.
Det skriver mediet Discussing Films.
Det originale film har Charlize Theron, James McAvoy og John Goodman på rollelisten, og førstenævnte vender angiveligt tilbage i hovedrollen i som MI6-agenten Lorraine Broughton.
Produktionen er stadig i et meget tidligt stadig og der ledes på nuværende tidspunkt efter en manuskriptforfatter, mens produceren Kelly McCormack bag den første film også skulle være tilknyttet den kommende fortsættelse.
Hverken Charlize Theron eller Netflix har ikke bekræftet oplysninger om ‘Atomic Blonde 2’.
Der har i mange år været rygter om, at en forsættelse til de populære ‘Beverly Hills Cop’-film om den smarte betjent Axel Foley var på tegnebrættet.
Nu kan Netflix imidlertid afsløre, at de har købt rettighederne til en ny omgang ‘Beverly Hills Cop’ aka ‘Frækkere end politiet tillader’, der dermed vil blive den fjerde film i rækken.
Det bekræfter Netflix i en pressemeddelelse til Flixfilm.
Den amerikanske komiker Eddie Murphy vil naturligvis være tilbage i rollen som Axel Foley i den nye film, der også vil have en anden veteran med ombord – nemlig Jerry Bruckheimer, der var med til at producere de første to oprindelige ‘Beverly Hills Cop’-film. Han har endvidere været med til at skabe ‘Flashdance’, ‘Top Gun’, ‘The Rock’, ‘Con Air’, ‘Armageddon’, ‘Enemy of the State’ med flere.