Den amerikanske og Emmy-vindende komiker Louis C.K vil lave to comedy specials eksklusivt til streamingtjenesten Netflix og det første show ‘2017’ får premiere den 4. april.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
“Louis er en af de mest innovative komikere og first-mover i denne nye æra af stand-up. Vi er vilde med hans kreativitet og hans evne til at genopfinde sig selv – både som komiker og kommercielt, og vi er begejstrede over at han vil bringe sine nye shows til Netflix,” udtaler Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix.
I 2016 havde Danmark fornøjelsen af at have Louis C.K. på besøg i Forum, København, hvor han gav et udsolgt show og lagde arenaen ned til stor begejstring fra publikum.
Den 7. marts har Netflix premiere på et nyt stand-up show med den amerikanske komiker Amy Schumer.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Det er usikkert om der er tale om selvsamme show som Amy Schumer optrådte med da hun besøgte Forum, Danmark i september 2016, men Netflix-showet er optaget den 5. november 2016 i Colorado’s Bellco Theater, Denver, så der er stor sandsynlighed.
Amy Schumer udtaler i forbindelse med sin premiere på Netflix; “Jeg er meget glad for at blive en del af Netflix familien med denne special. Måske de nu vil kigge på mit ‘Stranger Things’-audition bånd for rollen som Demogorgon i sæson 2.”
Fredag morgen blev Flixfilm angrebet af en massiv hær af kinesiske computerrobotter, hvilket resulterede i en meget langsom og sløv hjemmeside. Den eneste løsning på dette var at fjerne debatforummet. Angrebet har været undervejs et stykke tid, hvilket generelt har påvirket hjemmesiden hastighed, men nu kunne siden altså ikke længere modstå presset. Det er dermed ikke muligt på nuværende tidspunkt, at skrive, læse eller debattere i debatforummet. Hvorvidt forummet kommer tilbage er usikkert, da det kræver nogle markante ændringer således det igen kan modstå angreb.
Vi beklager ulejligheden. Vi håber dog, du glæder dig over en langt hurtigere hjemmeside.
Vi har i dag åbnet et forum hvor alle interessede kan diskutere Netflix. Der er også mulighed for at anbefale film og serier, samt få hjælp af andre brugere hvis man oplever problemer med Netflix.
Man behøver på nuværende tidspunkt ingen brugerprofil for, at deltage i diskussionerne. Grunden til dette er, at vi vil give forummet de bedste mulige vilkår og at der derved forhåbentligt vil være høj aktivitet fra start. Hvis det viser sig, at forummet bliver meget populært, kan vi hurtigt oprette et nyt forum med mange flere funktioner heriblandt brugerprofiler. Omvendt, hvis ingen benytter det, kan vi hurtigt fjerne det uden at have udnyttet for mange ressourcer.
Diskussionen i forummet er så vidt mulig fri, dog vil det blive overvåget af et par moderatorer som kan skride ind overfor spam, brugere mv.
Vi håber, at du vil benytte diskussionsforummet og hvis du har forslag eller forbedringer er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet herunder. Vi værdsætter ethvert tip.