Den japanske miniserie ‘Switched’ lægger ikke skjul på, at den er baseret på en tegneserie, da den er overdrevet i stort set alt – desværre bare ikke i fortællingens originalitet.
Den japanske miniserie ‘Switched’ er en spøjs størrelse. Meget af serien – fra stil og skuespil til selve fortællingen – er virkelig mærkelig, men alligevel kan det være svært at slippe serien igen. Hvad er der lige på spil?
Den smukke teenagepige, Ayume, har tilsyneladende det hele med masser af venner, de rigtige bejlere og en kærlig familie. Der bliver dog vendt drastisk op og ned på Ayumes liv, da hun pludselig får byttet krop med klassekammeraten Umine. Og som om det i sig selv ikke var voldsomt nok, så er Umines liv helt modsat, hvad Ayume hidtil har haft fornøjelsen af. Umine er den grimme pige på skolen (og med “grim” er det såmænd ikke værre end let overvægtig, lidt dårlig hud og en uklædelig frisure, men fred være med det), hun har ingen venner og bliver mobbet på skolen. Tilmed er hendes mor ikke bleg for at stikke Umine én på siden af hovedet, og så er moren også lidt af en “horder”, så hjemmet sejler mildest talt.
I bund og grund er der tale om en god idé til en historie med et stærkt twist … desværre lever ‘Extinction’ ikke op til sit potentiale, men lader sig i stedet forfalde til klichéer og kunstig dialog.
I noget, der vist nok skal forestille en ikke alt for fjern fremtid, følger vi Peter: en familiefar og ægtemand med et mærkværdigt arbejde, hvor han kobler store stik i stikkontakter. Da vi møder ham, er han dog begyndt at være mentalt fraværende i sit ellers idylliske liv, fordi hans drømme fylder mere og mere – ikke blot om natten, når han sover, men også i hans tanker i løbet af dagen.
Den catalonske serie ‘Welcome to the Family’ træder dødvande, mens den desperat prøver at fylde 13 episoder ud. Hverken udvikling i fortællingen eller familiens moralske kompas er til at få øje på, hvilket gør det til en langtrukken og forstyrrende oplevelse.
Efter 7 x 45 minutter må jeg kaste håndklædet i ringen og erkende, at jeg simpelthen ikke kan se mere af catalonske ‘Welcome to the Family’’ (på dansk kaldet ‘Velkommen til familien’). Serien sidder fast i et mærkværdigt loop, hvor begivenheder gentages gang på gang, uden at hverken handlingsforløb eller karakterer bliver mere interessante af den grund.
Jeg havde håbet på, at Netflix turde bevæge sig ud over den romantiske komedies klichéer … Det blev ikke denne gang. Jeg vil derfor ikke anbefale filmen til andre end vaskeægte ’suckers’ for genren eller jer, der er så hårdt ramt af tømmermænd, at I bare skal sove gennem en film uden at blive udfordret det mindste.
’Set It Up’ er en romantisk komedie – en såkaldt rom com – og med filmen puttet i den kasse, behøver der vel knap nok yderligere beskrivelse af filmen. De fleste er nok med på, hvordan filmen så udfolder sig. De to protagonister er naturligvis en ung mand, Charlie (Glen Powell), og en ung kvinde, Harper (Zoey Deutch). De arbejder begge som personlig assistent i samme bygning i New York for hver sin ambitiøse, temperamentsfulde og yderst krævende chef, og i denne fælles karrieremæssige ulykkelighed finder de en allieret i hinanden.
Sæson 2 af ‘GLOW’ har al charmen fra første sæson, men uden kun at være mere af det samme. I den nye sæson foldes karakterne ud på lige så elegant og intelligent vis som i ‘Orange is the New Black’ – samtidig med at deres stereotype wrestling-avatars kæmper i farverige trikoter og masser af glimmer.
Sæson 2 af ’GLOW’ byder på mere drama i ringen, i produktionen af showet såvel som i relationerne mellem seriens karakterer. Deres wrestling har aldrig været bedre, men samtidig har der heller aldrig været mere spil – sæt jer bare godt til rette, det bliver bestemt ikke kedeligt i den anden sæson af serien om de kvindelige wrestlere i 80’ernes Los Angeles.
