Den første sæson af ‘The Crown’ var crème de la crème i serieåret 2016, hvor både anmeldere og seere var svært begejstrede. Selv i denne seriens guldalder, som vi befinder os i, har ‘The Crown’ skilt sig ud fra velproducerede konkurrenter ved at have en usædvanlig høj kvalitet i forhold til manuskript, skuespil og æstetik. Både de royale gemakker og britiske omgivelser tager vejret fra en med det ene smukke billede efter det andet, og kostumedesignerne har givet den hele armen med prangende outfits. ‘The Crown’ er og bliver en vanvittig smuk serie, der samtidig har meget på hjerte.
Filmen har meget på hjerte, og med elegant symbolik og en voldsom slutning nøjes den ikke med at invitere til, men insisterer på eftertanke hos seeren. ’Mudbound’ er derfor langt mere end 133 minutters medrivende fortælling, da budskaberne vil blive hængende længere end det.
Titlen afslører faktisk det meste: ‘Mudbound’ handler om mudder og at sidde fast i denne klæbrige, brune substans. Fortællingens omdrejningspunkt er primært 1940’ernes Mississippi, hvor den hvide familien McAllan køber en gård på landet. Tilknyttet denne farm er den sorte familien Jackson, der grundet deres hudfarve knokler med al det hårde arbejde på gården under uretfærdige forhold.
Var du vild med ‘The Handmaid’s Tale’? Blev du opslugt af ‘Mindhunter’? Så kan du roligt sætte denne lille lækre haps af en serie på din to-watch list, da ‘Alias Grace’ med den nuværende #metoo-kampagne er dødaktuel i både serieverden og den glohede debat om seksuel chikane og udnyttelse.
Det er ikke mange måneder siden, at HBO havde premiere på ‘The Handmaid’s Tale’, som er blevet vel modtaget af både publikum og kritikere. Nu har Netflix løftet sløret for den seks-episoder-lange ‘Alias Grace’, der ligesom ‘The Handmaid’s Tale’ er en adaptation af en af Margaret Atwoods romaner.
Hvis man som seer allerede har set ‘The Handmaid’s Tale’ (og hvis ikke, så få det endelig gjort!), har man formodentlig på fornemmelsen, at Atwoods fortælling vil have omdrejningspunkt i kvinden og dennes rolle, hvorfra der udfolder sig en medrivende fortælling – og det holder stik! I ‘Alias Grace’ befinder vi os dog ikke i en dystopisk verden, men derimod i 1800-tallets Canada. Dog er fortællingen stadig lige så skræmmende aktuel.
‘Wheelman’ ender desværre med at være en spændingsløs actionthriller, der mest af alt minder om at se en anden udføre en afsindig kedelig begyndermission i Grand Theft Auto.
I løbet af de første 10 minutter af ‘Wheelman’ vil du undre dig over, om det er den rigtige film du har sat i gang. Det ligner ikke den actionthriller, som Netflix ellers beskriver, for der sker ikke noget som helst. Man kan fristes til at tro, at denne meget lidt action-lignende begyndelse er et interessant kunstnerisk greb, der skal munde ud i en anderledes vinkel på en kendt genre.
‘Mindhunter’ er ligesom de seriemordere, som FBI-agenterne interviewer: Du vil være skeptisk til at starte med, men snart er du opslugt af en dragende fortælling.
“How can you shoot, what you can’t see?” spørger en psykotisk gidseltager, der tror at han er usynlig, i første scene af Netflix’ nye krimiserie ‘Mindhunter’. Og netop denne sætning skal vise sig at være dét spørgsmål, der forbliver aktuelt i løbet af hele sæsonen: For hvordan kan man egentlig forebygge seriemordere, hvis man ikke forstår, hvorfor de er blevet, som de er?