Den 28. april har Netflix eksklusiv premiere på den filmen ‘Small Crimes,’ som byder på læssevis af sort humor med danske Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones, Nattevagten) i hovedrollen.
I anledningen af den snarlige premiere har Netflix netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I ‘Small Crimes’ spiller Nikolaj Coster-Waldau den tidligere politibetjent Joe Denton, der må tilbringe 6 år i fængsel da han bliver anklaget for mordforsøg på en advokat. Da straffen er udstået, prøver han at vende tilbage til livet, men hans fortid indhenter ham og inden længe er han fanget mellem en korrupt sherif, en hævngerrig statsadvokat, og en mafiaboss, der ved for meget.
Traileren nedenfor giver tydeligt et indblik i den angerfulde Joe Dentons liv, som ufrivilligt og tilsyndeladende tilfældigt bliver trukket tilbage mod den kriminelle løbebane.
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort den længeventede serie Marvel’s Iron Fist, som er på 13 hårdtslående afsnit, får premiere på Netflix Danmark den 17. marts 2017. I samme forbindelse har filmtjenesten udsendt et kortteaser-klip, som kan ses nederst i artiklen.
Serien, som er den fjerde i rækken af Netflix’ Marvel-superhelte-serier, foregår i det kendte Marvel-univers, hvor vi møder milliardæren Danny Rand (Iron Fist), der, efter adskillige år, er vendt hjem til New York for at genfinde sin fortid og genoptage kampen mod de kriminelle kræfter, der belaster bydelen. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.
Skuespilleren Finn Jones, som bl.a kendes for rollen Loras Tyrell i HBO-serien Game of Thrones, vil spille Danny Rand / Iron Fist, mens han vil få selskab af en anden Game of Thrones-skuespiller; Jessica Henwick, som i Iron Fist-serien spiller Colleen Wing, der er en atletisk person – dog uden superheltekrafter.
Det amerikanske medie Deadline mener at vide, at den engelske skuespiller Finn Jones, som kendes for rollen Loras Tyrell i HBO-serien Game of Thrones, får hovedrollen i den nye superhelte-serie fra Netflix og Marvel; Iron Fist.
Netflix har endnu ikke kommenteret på oplysningerne, men de amerikanske medier plejer at have kilderne i orden og derfor forventes der ikke, at gå mange timer før Netflix bekræfter oplysningerne.
Serien om Iron Fist er den sidste enkeltstående superhelte-serie i rækken i aftalen mellem Netflix og Marvel. De tidligere serier er Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage, som dog endnu ikke har haft premiere – og der er iøvrigt ikke offentliggjort en premieredato endnu.
Det er dog ikke helt slut med superhelte efter Iron Fist serien, da der også kommer en The Defenders-serie, som samler alle superheltene – Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist – i én og samme serie.
Det klassiske computerspil fra Nintendo; Legend of Zelda omdannes måske til en ny tv-serie på Netflix. Flere amerikanske medier skriver at streamingtjenesten i samarbejde med producenten Nintendo netop er i gang med at omskrive det populære spil til en ny serie.
Legend of Zelda udkom første gang i 1980’erne og handler om drengen Link, der skal redde prinsessen Zelda i kongeriget Hyrule. Der er solgt over 50 millioner Zelda-spil som siden har udviklet sig til en hel franchise hvor der blandt andet er lavet bøger, film og legetøj.
Der skulle eftersignede endnu ikke været tilknyttet en manuskriptforfatter til projektet, men Nintendo og Netflix skulle være på udkig efter en der kan udvikle spillet til en slags Game of Thrones for familier.
Den amerikanske søgemaskine Google har netop offentliggjort deres årlige hitlister over hvad danskerne har søgt mest efter i løbet af 2014, og indenfor kategorien tv-serier er en Netflix-serie repræsenteret.
Den 10. mest søgte serie i Danmark er det amerikanske fængselsdrama Orange is the New Black, som er en original serie fra Netflix. Serien handler om en privilegeret New Yorker, der havner i et kvindefængsel, da en forbrydelse fra fortiden indhenter hende.
Seriens høje rangering kommer ikke som den store overraskelse eftersom det tidligere har været fremme, at Orange Is the New Black er den mest populære serie fra Netflix nogensinde. Serien slår dermed andre originale serier fra Netflix som House of Cards, Hemlock Grove og Lilyhammer.