Den 12. december har streamingtjenesten Netflix premiere på deres nye eventyrserie Marco Polo om den berømte opdagelsesrejsende og hans kampe i det gamle Kina. Seriens 10 episoder har kostet over $90 millioner hvilket gør den til én af de dyreste tv-serier i verden.
Det er kun middelalder-fantasy tv-serien Game of Thrones, som er lavet af HBO, der har kostet mere med et budget på $100 millioner for den seneste sæson. Det skriver Business Insider.
Marco Polo er dermed ikke blot den dyreste Netflix-serie nogensinde, men også et seriøst bud på en serie, der kan hamle op med den populære Game of Thrones. Det viser samtidig at kampen om seerne og medlemmerne er mere intens end nogensinde.
Fra 12. december kan du komme ud på eventyr med Marco Polo når Netflix helt nye originale serie får premiere på streamingtjenesten. Se de første billeder og læs mere om serien herunder.
Den længe ventede dramaserie Marco Polo er baseret på den berømte opdagelsesrejsendes eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. En verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering.
Marco Polo er optaget i Italien, Kasakhstan og Malaysia og byder på en masse internationale skuespillere. I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, bedst kendt for sin optræden i filmen Cloud Atlas, rollen som Marco, Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Joan Chen (Twin Peaks), og Benedict Wong (Prometheus) optræder som henholdsvis kejserinde Chabi og kejser Kublai Khan.
Optagelserne til Marco Polo, som er navnet på den seneste originale serie fra Netflix, er netop startet i Italien, Kasakhstan og Malaysia, meddeler streamingtjenesten Netflix. Det er blandt andet med Dan Minahan (Game of Thrones) i instruktørstolen. Seriens første sæson bliver på 10 afsnit og Marco Polo vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark sidst i 2014.
Marco Polo bliver en serie hvor den berømte opdagelsesrejsendes bliver midtpunktet af en brutal krig i det 13. århundredes Kina. En verden fyldt med forbløffende kampsport, seksuelle intriger, politisk bedrageri og spektakulære kampe.
Rollen som Marco Polo vil blive spillet af den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy (Il Terzo Tempo). Desuden vil Benedict Wong (Prometheus), Zhu Zhu (Cloud Atlas), Tom Wu (Skyfall), Remy Hii (Treading Water) og Rick Yune (Olympus has Fallen, The Fast and the Furious) være at finde blandt seriens skuespillere.
Serien om den berømte opdagelsesrejsende er skabt af John Fusco (Forbidden Kingdom, Young Guns) og vil blive produceret af Dan Minahan (Game of Thrones, True Blood), som ligeledes vil instruere to episoder. De Oscar-nominerede nordmænd Joachim Rønning og Espen Sandberg (Kon-Tiki), som i øjeblikket er i gang med optagelserne af den kommende Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales, vil ligeledes instruere to afsnit af Marco Polo.