Netflix lancerer ny kø-funktion de kommende uger
21/08/2013 | FlixfilmHar du savnet en kø-funktion på Netflix hvor du nemt kunne gemme film og serier til senere således du ikke behøvede, at søge efter dem igen? – I så fald vil denne nyhed interessere dig. Netflix har nemlig introduceret en ny funktion kaldet “Min Liste” der gør det nemt for Netflix-medlemmer at gemme tv-serier og film, som de kan se, når de vil.
Man bruger den nye kø-funktion således, at hvis man ser en film eller serie som man gerne vil gemme til senere, skal man blot klikke på “Tilføj til Min Liste” der, hvor man normalt ser oplysningerne om en titel på Netflix. Derefter vil de gemte film og serier optræde under et nyt punkt på Netflix.dk. Herudover vil man ligeledes blive præsenteret for andre anbefalinger, som Netflix tror man gerne vil se. Til at starte med virker “Min Liste” kun på Netflix.dk, men senere vil kø-funktionen ligeledes være tilgængelig på andre enheder som Apple TV og PS3. Under “Min Liste” vil man samtidig få at vide når der kommer nye afsnit af en serie, mens man ligeledes vil få besked, hvis en af de gemte titler vil forsvinde inden for nærmeste fremtid, grundet manglende streaming-rettigheder.