Kommer Seinfeld på Netflix?
29/07/2014 | FlixfilmDen amerikanske kultserie Seinfeld med uforlignelige Jerry Seinfeld, George Costanza, Elaine Benes og Cosmo Kramer kan være på vej til Netflix. Det skriver Businessweek.
Det er Jerry Seinfeld, der selv har afsløret de igangværende forhandlinger med streamingtjenesten. Det skete under en Q&A på internetforummet Reddit, hvor en bruger spurgte til serien Seinfeld hvortil Jerry Seinfeld svarede, at der i øjeblikket forhandles med Netflix.
Komedieserien Seinfeld har aldrig tidligere været tilgængelig på en streamingtjeneste, men det kan ændre sig fra september, hvor alle nuværende aftaler med tv-stationer udløber.