Forleden kunne streamingtjenesten Netflix afsløre endnu et imponerende kvartalsregnskab, der bød på hele 6,8 millioner nye abonnenter i løbet af de seneste tre måneder.
Netflix har nu i alt 158,3 millioner medlemmer over hele verden.
Det seneste regnskab er også det sidste inden at Apple og Disney lancerer deres konkurrerende streamingtjenester, Apple TV+ og Disney+, som vil tage kampen op mod Netflix verdensomspændende dominans.
Netflix tager dog den kommende konkurrence med vanlig ophøjet ro.
Forleden offentliggjorde den amerikanske filmmastodont Waner, at de i slutningen af 2019 lancerer deres egen streamingtjeneste med navnet ‘HBO Max’.
‘HBO Max’ vil byde på nye eksklusive serier og film, samt ældre indhold som den populære sitcom ‘Friends’ – på dansk ‘Venner’ – lyder det i pressemeddelelsen fra den nye streamingtjeneste.
Udmeldingen har fået den danske mediemølle til at gå i selvsving og proklamere, at det er på tide at få set alle afsnit af ‘Friends’ inden den inden længe fjernes fra Netflix Danmark.