Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » House of Cards » Side 5

Netflix annoncerer premieredato på House of Cards sæson 5

20/01/2017 | Flixfilm

Netop som vi her på Flixfilm havde skrevet, at den nye House of Cards sæson 5 var forsinket og først ville få premiere i andet kvartal af 2017, annoncerede Netflix den faktiske premieredato på den nye sæson.

Netflix kan således i en video – som også kan ses nedenfor – offentliggøre at House of Cards sæson 5 kommer på Netflix Danmark den 30. maj.

Normalt plejede der at komme nye afsnit af House of Cards i starten af året, men Netflix har åbenbart valgt at udskyde premieren med et par måneder.

I klippet nedenfor kan den mindeværdige kendingsmelodi fra serien høres, mens børn sværger troskab til den amerikanske forfatning.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » House of Cards » Side 5

Ny sæson af House of Cards forsinket

20/01/2017 | Flixfilm

Hele verdens Netflix-medlemmere har været vant til, at kunne kaste sig over 13 nye afsnit af House of Cards ved årets begyndelse, men sådan bliver det ikke dette år.

Der har været umenneskeligt stille omkring den kommende House of Cards sæson 5 og en premieredato i starten af året har derfor også syntes at være urealistisk, men nu afslører Netflix at den nye sæson ganske rigtigt er blevet skubbet et par måneder.

House of Cards sæson 5 kommer således først i andet kvartal af 2017, hvilket er i løbet af månederne april, maj eller juni.

Det skriver Netflix i det seneste kvartalsregnskab.

Streamingtjenesten kommer dog ikke nærmere ind på en konkret premieredato og det er således ikke til at sig mere præcist end at Fransk Underwood vender tilbage 2. kvartal af 2017.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » House of Cards » Side 5

Netflix mister rettigheder til originale serier

30/10/2016 | Flixfilm

lilyhammer-vaek-forsvundet-fjernet-netflixNetflix markedsfører “Netflix Originals” som værende eksklusive film og serier, som forventelig vil være tilgængelige på streamingtjenesten for evig tid. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet.

Første serie, som streamingtjenesten Netflix tidligere har markedsført som værende en ‘original serie fra Netflix” er nemlig allerede blevet fjernet fra udvalget.

Det drejer sig om første sæson af serien Lilyhammer, som Netflix producerede i samarbejde med den norske tv-station NRK og tidligere er blevet udråbt og markedsført, som værende den første originale serie fra Netflix nogensinde.

Lilyhammer sæson 1 er således ikke længere tilgængelig på Netflix Danmark og serien bliver ikke længere markedsført som værende en Netflix-serie. Sæson 2 og 3 kan dog stadig findes på streamingtjenesten.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » House of Cards » Side 5

Nye skuespillere i House of Cards sæson 5

23/10/2016 | Flixfilm

house-of-cards-saeson-5-netflix-danmark-skuespillerDer har været bemærkelsesværdigt stille omkring den populære Netflix-serie House of Cards siden sæson 4 havde premiere i marts 2016. Nu lader det imidlertid endelig til at rygterne fra produktionen er begyndt at sive.

Det amerikanske medie The Hollywood Reporter skriver nemlig, at House of Cards sæson 5 vil byde på to helt nye karakter, som begge vil spilles af store skuespillere.

Der er tale om den Oscar-nominerede Patricia Clarkson og Campbell Scott. De præcise roller er dog stadig hemmelige, men de skulle begge medvirke meget i sæson 5.

Patricia Clarkson blev Oscar-nomineret for sin præstation i Pieces of April og vundet Emmy’s for Six Feet Under, men har også medvirket i Shutter Island, The Green Mile og Friends With Benefits.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » House of Cards » Side 5

Smugkig på House of Cards sæson 4

11/02/2016 | Flixfilm

House of Cards 4Nedtællingen er begyndt. Om 22 dage kommer den længe ventede fjerde sæson af House of Cards på Netflix Danmark, og traileren er netop blevet offentliggjort. Se den nederst i artiklen. House of Cards sæson 4 har premiere på streamingtjenesten d. 4. marts, hvor hele den nye sæson kan ses med det samme.

Det lader til at Frank Underwood i sæson 4 vil være under mere pres end nogensinde og det vil sandsynligvis resulterer i et par menneskeliv på samvittigheden. Traileren afslører også at at danske Lars Mikkelsen endnu engang er med på rollelisten, hvor han spiller den russiske præsident Viktor Petrov. Man får også et glimt af den amerikanske skuespiller Neve Campbell, som utvivlsomt bedst kendes for hendes roller i Scream og Vi bli’r i Familien (Party of Five). Hun har en markant rolle i den nye sæson.

Derudover kan vi se frem til masser af drama mellem Claire og Frank, som fortsætter deres jagt på magten og tager kampen op med alle på deres vej – selv med hinanden.

Læs hele artiklen…