Netflix Danmark har netop offentliggjort, at tredje sæson af den populære serie Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten d. 12. juni. Den nye sæson er på 13 episoder og alle afsnit vil kunne ses med det samme.
Orange Is the New Black er blandt streamingtjenesten Netflix’ mest populære serier. Det har tilmed tidligere været fremme, at flere ser Orange Is the New Black end House of Cards. Netflix har dermed store forventninger til den nye sæson.
Det er ikke afsløret hvad sæson 3 vil handle om, men som vi tidligere har rapporteret her på Flixfilm.dk, så er skuespilleren Jason Biggs, der har spillet Pipers ex-mand Larry Bloom, ikke længere med i serien. Der er dog kommet flere nye skuespillere til, heriblandt Mary Steenburgen (Step Brothers, The Proposal) og Blair Brown (Fringe).
Nu kan du se hele tredje sæson af den populære serie House of Cards på Netflix Danmark. Alle 13 afsnit kan ses med det samme. Serien vises i øvrigt eksklusivt på Netflix og kan dermed kun ses på denne streamingtjeneste.
I sæson 3 af House of Cards er nettet strammere end nogensinde for Frank (Kevin Spacey) og Claire Underwood (Robin Wright), som gennem de to foregående sæsoner har kæmpet sig til den absolutte magt i amerikansk politik. Frank er nu placeret i det ovale kontor, hvor han er verdens mest magtfulde mand, men med det krævende arbejde følger også masser af intriger, korruption og skandaler.
Det er dog ikke kun i USA hvor der er problemer. Frank Underwood må til udlandet for at håndtere den internationale politik og russiske præsident, som i serien spilles af den danske skuespiller Lars Mikkelsen.
Med kun få dage igen inden tredje sæson af den populære serie House of Cards får premiere på Netflix Danmark, er der begyndt at dukke anmeldelser op fra de amerikanske medier – Og ikke alle er glade for den nye sæson.
Brian Lowry fra The Variety har set halvdelen af sæson 3 og er ualmindelig hård i sin udmelding; “House of Cards er stadig solid underholdning, men historiens plot synes udspillet og der kan sættes spørgsmålstegn ved om en tredje sæson var nødvendig”. Han mener dermed, at serien skal stoppe mens legen er god og der ikke bør laves en fjerde sæson.
Anmelderen Tim Goodman fra The Hollywood Reporter er ligeledes ikke imponeret. Han synes også at historien er udvandet og mener ikke der kan koges mere suppe på den, men roser seriens sæson 3 for at være mere realistisk end foregående sæson.
For et år siden introducerede Netflix, at deres streamingtjeneste nu understøttede den superhøje billedkvalitet 4K Ultra HD og til trods for, at både teknologiens udbredelse og indhold på daværende tidspunkt var sparsomt, har Netflix fortsat satsningen på 4K. Nu kan Netflix omend afsløre, at de har premiere på flere serier i 2015, som vil blive tilgængelig i 4K.
Den nye Breaking Bad spin-off-serie Better Call Saul er en af de serier, som netop nu kan findes i 4K på Netflix. Senere på måneden kommer også House of Cards sæson 3 og i marts gælder det den nye thriller-serie Bloodline. Alle vil kunne ses i 4K.
Herudover kommer serierne Marvel’s Daredevil, Marco Polo sæson 2, Narcos samt Sense8, fra skaberne af The Matrix og Jupiter Ascending, også i 4K.
Forleden kunne man i en kortere periode se den længeventede tredje sæson af House of Cards på Netflix, da streamingtjenesten ved en fejltagelse var kommet til at putte serien online, som officielt først får premiere 27. februar.
Kort tid efter lækken, bredte rygterne sig hurtigt via de sociale medier og det er stadig muligt at finde detaljerede beskrivelser om handlingen i de enkelte afsnit. Det var dog ikke hele tredje sæson som var blevet tilgængelig, men kun sæsonens første 10 episoder. Netflix opdagede naturligvis hurtigt at der var begået en fejl og fjernede afsnittene igen i løbet af 20 minutter.
Senere på dagen var Netflix dog også ude at beklage og udtalte, at lækken skyldtes en teknisk fejl.