Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort første trailer til den nye sæson af ‘House of Cards’ og Frank Underwood virker mere stålsat end nogensinde.
Alle afsnit af ‘House of Cards’ sæson 5 kan ses på Netflix fra den 30. maj og nederst i artiklen kan du se den nye trailer.
Samfundet og dets borgere er imod Frank Underwood og han er klar til at sætte dem på plads. I klippet nedenfor sammenligner han befolkningen og sine vælgere som børn man skal lære hvad der er rigtigt og forkert, samt hvad de skal elske og hade.
‘House of Cards’ følger Golden Globe-vinder Kevin Spacey i rollen som Frank Underwood og Robin Wright, som hans kone Claire Underwood. De to har altid har været hinandens stærkeste allierede, men i den kommende sæson begynder deres forhold for alvor at slå revner.
Netflix har netop annoneret, at femte sæson af den populære serie Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten fredag d. 9. juni.
Det oplyser Netflix på Twitter via en video, som kan ses nederst i artiklen.
Video afslører ikke meget af handlingen i Orange Is the New Black sæson 5, men det lader til at der er frustration og vrede at spotte i ansigterne hos de indsatte kvinder.
Det er dog tidligere blevet afsløret, at sæson 5 kommer til at foregå over blot 3 dage, hvilket har sat gang i spekulationerne om et eventuelt fangeoprør vil være omdrejningspunktet i den nye sæson.
Alle de velkendte skuespillere vi medvirke i den nye sæson og der er dermed dømt gensyn med alle fangerne, heriblandt Taylor Schilling, Uzo Aduba, Kate Mulgrew, Laura Prepon, Laverne Cox, Dascha Polanco, Danielle Brooks, Selenis Leyva, Samira Wiley, Taryn Manning og mange flere.
I 2017 vil streamingtjensten Netflix have premiere på flere originale serier og film end nogensinde. Mere end 1000 timers eksklusivt indhold vil kunne ses i løbet af året.
I denne artikel giver vi dig en oversigt hvilke nye Netflix-serier og sæsoner du kan se frem til i 2017, hvor Netflix bruger mere end 41 millarder danske kroner på ny underholdning.
Nedenfor har vi samlet en liste over allerede annoncerede drama-serier fra Netflix, som vi er bekendte med får premiere på streamingtjenesten i 2017. Listen er således ikke komplet og vil blive opdatere løbende, men på nuværende tidspunkt vil mere end 40 nye serier og sæsoner kunne ses på Netflix i løbet af året.
Netflix vil i 2017 også have premiere på en lang række nye spillefilm, børneprogrammer, stand-up og dokumentarfilm, men disse er ikke medtaget i nedenstående liste. Den dækker således kun over kommende dramaserier – og kun originale serier fra Netflix.
Det er snart halvandet år siden at første sæson af Netflix-serien Sense8 havde premiere og siden har det været meget sparsomt med informationer, men nu lader det til at premieredatoen på sæson 2 nærmer sig.
Allerede den 23. december skulle Sense8 være tilbage på Netflix Danmark med et 2-timer langt “juleafsnit”, som samtidig vil markere den snarlige premiere på sæson 2.
Det er det amerikanske medie Screencrush, som har opsnappet premieredatoen, men hvis man på søger på Sense8 på Netflix Danmark står der ligeledes “kommer snart”. Til trods for den manglende premieredato, så udkommer Netflix-serier altid på samme tid i alle lande, og derfor formodes det er det nye afsnit af Sense8 også vil kunne ses her i landet fra den 23. december.
Den 1. juli 2016 havde Netflix premiere på sæson 2 af den historiske dramaserie; Marco Polo, men siden har der været mærkeværdigt stille omkring serien og Netflix har endnu ikke givet en officiel meldingen om serien vender tilbage for en tredje sæson.
Stilheden har naturligvis sat gang i rygter om at Netflix har aflivet Marco Polo sæson 3.
Marco Polo har haft en lidt omtumlet tilværelse, da den inden premieren på første sæson var udset til at tage kampen op med HBO’s Game of Thrones, og derfor havde serien også et astronomisk budget og var på daværende tidspunkt en af verdens dyreste tv-serier.
Efter premiere blev Marco Polo dog modtaget med lunkne anmeldelser og serien fik aldrig rigtig fat i Netflix-medlemmerne til trods for at det tunge skyts var kørt frem med bl.a Dan Minahan, som også har medvirket i produktionen af Game of Thrones og de Oscar-nominerede nordmænd Joachim Rønning og Espen Sandberg (Kon-Tiki, Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales), i instruktørstolen.