Netflix giver et sjældent indblik på deres tekniske blog om hvorledes streamingtjenesten håndterer og indsamler alt den information omkring deres film og serier som medlemmerne præsenteres for.
Ved hjælp af en specialudviklet algoritme har Netflix mulighed for at scanne deres film og serier for tekst, og dermed kan streamingtjenesten nemt indsamle informationer omkring instruktør, skuespillere mv. uden at skulle lave en masse uoverskueligt manuelt arbejde, hvor mennesker skulle sidde og indtaste oplysningerne.
Det er endvidere samme algoritme, som anbefaler andre relevante film og serier, mens rulleteksterne vises. Algoritmen tjekker simpelthen filmen man lige har set og finder film indenfor samme kategori med samme skuespillere osv. Algoritmen ved samtidig automatisk, at den skal aktiveres når rulleteksterne begynder.
Har du oplevet, at den serie som du var i gang med at se pludselig er forsvundet fra Netflix? Så er du ikke alene. Flere brugere og medier rapporterer nemlig, at Netflix har gjort det endnu sværere for deres medlemmer, at se hvornår film og serier forsvinder fra streamingtjenesten.
Tidligere offentliggjorde Netflix en oversigt over hvilke titler som ville forsvinde indenfor nærmeste fremtid, men efter flere negative artikler og opmærksomhed valgte Netflix for et års tid siden, at fjerne denne oversigt. Streamingtjenesten introducerede dog samtidig muligheden for, at se udløbsdato under de enkelte titler på Netflix.com og lovede at man ville modtage en notifikation hvis en film eller serie som var tilføjet til ‘Min Liste’ stod til at forsvinde, men det er altså denne information som Netflix nu helt har fjernet. Det er på nuværende tidspunkt stadig muligt, at finde på udløbsdatoer på enkelte titler, men denne information bliver altså mere og mere indskrænket.
Netflix har offentliggjort en ny informationsvideo som oplyser om tjenesten Netflix og streaming. Videoen giver en god basisforståelse for dem som ikke er helt sikre på hvad streaming er og hvilke fordele der er ved streaming i modsætning til f.eks. traditionelt tv. Se videoen nederst.
Netflix er en amerikansk streamingtjeneste med over 33 millioner medlemmer. De ser/streamer tilsammen over 1 milliard timers film og tv-serier om måneden. Ved streaming af film får man en meget bedre oplevelse end ved, at downloade eller se en DVD.
Streaming betyder, at filmene altid er klar når du er. Du skal med streaming ikke vente på, at filmen er downloadet eller tænde for fjernsynet på en bestemt dag eller tidspunkt. Du starter bare filmen uden ventetid. Med streaming bestemmer du selv hvad du vil se, hvornår du vil se og hvor du vil se film og serier. Netflix giver dig dermed fuld frihed til, at bestemme. En anden fordel ved streaming er, at du kan starte på sin yndlingsserie derhjemme foran fjernsynet og se videre på afsnittet på din smartphone mens du sidder i bussen. Netflix husker altid hvor langt du har set i et givent afsnit.