Aftalen blev dog revet over i 2017 da Disney fremlagde planerne om at skabe sin egen og konkurrerende streamingtjeneste Disney+.
Selvom at samarbejdet mellem Netflix og Disney var slået i stykker, fastslog Netflix-chefen Ted Sarandos i 2018, at der ikke var nogle grund til at frygte at de velkendte superhelte-serier ville forsvinde fra Netflix-udvalget. Netflix havde lov til at vise dem i mange år endnu, lød det dengang.
Selvom at samarbejdet mellem streamingtjenesten Netflix og Marvel/Disney officielt er afsluttet efter at ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’ er blevet droppet, så skal man ikke frygte at superhelte-serierne forsvinder fra Netflix – i hvert fald ikke foreløbigt.
Det fortæller Reed Hastings og Ted Sarandos, der er henholdsvis direktør og indholdschef hos Netflix.
“Vores Marvel-serier, som Disney producerer for os – Dem ejer vi (…) Vi har lov til at vise dem i rigtig mange år” lyder det kryptisk fra de to Netflix-ledere.
Marvel-serierne vil derfor fortsat være tilgængelige på Netflix, men spørgsmålet er i hvor mange år de fortsat vil være på streamingtjenesten efter at Marvel/Disney forventes, at lancere deres egen Netflix-konkurrent senere i 2019.
Nu er det ganske vist – Det eksklusive makkerskab mellem streamingtjenesten Netflix og Marvel er nu endegyldigt slut efter at de to sidste serier i samarbejdet har fået kniven.
Det er dermed slut med ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’, som dog vender tilbage med sidste og tredje sæson senere på året.
Det bekræfter Netflix overfor det amerikanske medie Deadline.
Det unikke samarbejde mellem Marvel/Disney og Netflix blev indledt tilbage i 2013, da de to mastodonter i fællesskab kunne afsløre, at de ville lave helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel. Serierne blev som bekendt ‘Daredevil’, ‘Iron Fist’, ‘Luke Cage’, ‘Jessica Jones’, ‘The Punisher’ samt ‘The Defenders’.
Til stor overraskelse kunne Netflix for et par uger siden bekræfte, at det sidste afsnit af superhelte-serien ‘Daredevil’ var løbet over skærmen.
Serien var blevet droppet og den nyligt udkomne sæson 3 blev således den sidste.
Fans og medier har den seneste tid spekuleret over hvad der førte til aflysningen og mange har tænkt, at Marvel / Disney havde haft en finger med i spillet, da Disney selv er på vej med en streamingtjeneste og derfor ville sætte en kæp i hjulet på Netflix.
Dette rygte bliver nu manet til jorden af skuespiller Amy Rutberg, som i ‘Daredevil’ spillede Marci Stahl.
Hun fortæller til det amerikanske medie Inverse, at selv højtstående personer hos Marvel blev overrasket over lukningen.
Nu kan streamingtjenesten afsløre, at endnu en superhelt er blevet slået ud.
Det er den hårdtslående serie ‘Luke Cage’, som er blevet droppet efter blot to sæsoner.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
“Desværre kommer der ikke en tredje sæson af ‘Luke Cage’,” lyder det fra Marvel og streamingtjenesten. “Alle hos Netflix og Marvel Television vil gerne sige tak til den dedikeret showrunner, manuskriptforfattere, skuespillere og produktionsfolk, som har været med til at bringe helten fra Halem frem i lyset gennem to sæsoner. Vi er naturligvis også taknemmelige for serien fans, som har støtte os hele vejen.”
Det amerikanske medie Deadline beskriver aflysningen af ‘Luke Cage’ som en overraskelse, da mediet mener at vide, at showrunner Cheo Hodari Coker har arbejdet på sæson 3 i flere måneder og at skuespilleren Mike Colter, som spiller Luke Cage, havde skrevet under på en ny sæson.