Streamingtjenesten Netflix har købt den kommende actionfilm ‘The Division’, der er baseret på Ubisofts populære Tom Clancy-videospil af samme navn, som blev lanceret i 2016.
Det oplyste Netflix forleden på computerspilsmessen E3.
Samtidig blev det annonceret, at skuespillerne Jake Gyllenhaal (‘Nightcrawler’, ‘Velvet Buzzsaw’) og Jessica Chastain (‘Interstellar’) er blevet castet til hovedrollerne.
‘The Division’ finder sted i New York, der er blevet ramt af en alvorlig virus, som sætter verden på den anden ende. Milloner dør, som følge af den dødelige virus, der spredte sig via pengesedler på året Black Friday. Inden året er omme er byen efterladt i komplet kaos og en gruppe sættes til at undersøge kilden til virussen og redde dem og det, der er muligt.
I instruktørstolen sidder David Leitch, som tidligere har instrueret bl.a. ‘John Wick’ og ‘Deadpool 2’.
Kunst af overnaturlig karakter myrder løs i LA’s excentriske kunstverden i den surrealistiske gyser ‘Velvet Buzzsaw’. En hysterisk underholdende Jake Gyllenhall som selvhøjtidelig kunstkritiker farer rundt i manegen i en mærkelig sammenkobling af satire og gys. Filmen formår desværre ikke at samle de to ekstremer til en samhørig oplevelse trods god underholdningsværdi.
En af Jake Gyllenhalls bedste roller var i ‘Nightcrawler’, hvor hans psykotiske Lou Bloom jagtede efter den amerikanske drøm for enhver pris som manisk bidragyder af optagelser med død og ødelæggelser til en benhård tv-verden – repræsenteret af en kynisk Rene Russo som nyhedsredaktør. Filmen var en af de bedste fra år 2014 og manden bag den dystre filmperle var den erfarne manuskriptforfatter og Russo’s mand Dan Gilroy, der havde sin debut som instruktør. Derefter lavede han advokatdramaet ‘Roman J Israel, Esq.’ med Denzel Washington.
Som Flixfilm.dk rapporterede i juni 2017 har Netflix købt et nyt filmprojekt fra instruktør Dan Gilroy (‘Nightcrawler’) med blandt andet Jake Gyllenhaal og Rene Russo på rollelisten. Produktionen til filmen er netop påbegyndt og i den anledning kan den amerikanske streamingtjeneste løfte sløret for resten af rollebesætningen.
Rollelisten inkluderer, foruden førnævnte, Natalia Dyer, der er bedst kendt for sin rolle som Nancy Wheeler i Netflix-serien ‘Stranger Things’, Tom Sturridge, Daveed Diggs, Toni Collette, Billy Magnussen, Zawe Ashton og Hollywood-kendingen John Malkovich.
Instruktør Dan Gilroy samarbejdede også med Jake Gyllenhaal og Rene Russo på filmen ‘Nightcrawler’ fra 2014 og det er derfor på sin plads at sige, at de tre er teamet sammen igen. Også produceren fra ‘Nightcrawler’; Jennifer Fox er med ombord på Netflix-produktionen.
Netflix har nok engang haft den store tegnebog fremme og købt et par nye film med bl.a. Jack Black og Jake Gyllenhall, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten inden for nærmeste fremtid.
Det skriver det amerikanske medie Deadline.
Det første af Netflix’ køb er ‘The Polka King’, der er en komedie med Jack Black (‘School of Rock’) i hovedrollen, som blev vist på dette års Sundance Film Festival under store bevågenhed. Den er baseret på den sande historie om Jan Lewan, som lokkede hans mange fans – primært ældre – med til at deltage i et pyramidespil.
Foruden Jack Black medvirker også Jason Schwartzman, Jacki Weaver, J.B. Smoove og Vanessa Bayer.
Den 28. juni har streamingtjenesten premiere på filmen ‘Okja’ fra den visionære instruktør Bong Joon Ho, der tidligere har gjort sig bemærket med actiondramet ‘Snowpiercer’ fra 2013.
‘Okja’ er stjernespækket med populære skuespillere som Tilda Swinton (Hail, Caesar!), Jake Gyllenhaal (Nightcrawler), Paul Dano (Love & Mercy), Lily Collins (Rules Don’t Apply) og Steven Yeun (The Walking Dead).
Netflix har netop udsendt en trailer til ‘Okja’, som kan ses nederst i artiklen.
Filmen er et episk eventyr om et venskab, der er så stort, at det ikke kan ignoreres. Mød Mija (Ahn Seo-hyun), en ung pige, der risikerer alt for at forhindre et magtfuldt multinationalt selskab kidnappe hendes bedste ven – et kæmpe dyr kaldet Okja.