Netflix viser interesse for serien Jericho
30/04/2013 | FlixfilmHvis du blev skuffet over at serien Jericho blev droppet efter kun to sæsoner, så er denne nyhed måske værd at bide mærke i. Det amerikanske filmsite ScreenRant skriver nemlig, at Netflix er interesseret i at genoptage serien. Det er Jerichos skaber, Stephen Chbosky som bekræfter, at Netflix vil producere en ny sæson af Jericho. Selve forhandlingerne er dog ikke begyndt endnu og derfor er det heller ikke sikkert at Jericho genopstår på Netflix.
Jericho er en dramaserie om eftervirkningerne af et atomangreb, der har ramt USA. Det efterlader indbyggerne i en lille, fredelig by i Kansas i totalt kaos og fuldstændig isoleret, og de spekulerer nu på, om de er de eneste overlevende. Jericho blev droppet efter 2 sæsoner i år 2008, da serien produktionsselskab CBS ikke var tilfredse med seriens rating. Jericho blev faktisk droppet efter allerede én sæson, men efter kritik fra seriens fans, valgte CBS at lave yderligere en sæson.