Anmeldelse: ‘Trigger Warning’
23/06/2024 | Flixfilm
‘Trigger Warning’ underholder med en veloplagt Jessica Alba, der giver fuld los i fine actionscener. Manuskriptet byder ikke på de store overraskelser med sin historie, men filmen er fin at slappe af til i weekenden.
Anmeldt af Michael Larsen.
Jessica Alba slog igennem med den James Cameron-producerende science fiction-serie ‘Dark Angel’, der kørte i et par sæsoner. Senere medvirkede hun i den fantastiske tegneseriefilmatisering ‘Sin City’ som stripperen Nancy og var Sue Storm i de to knap så fantastiske ‘Fantastic Four’-film fra nullerne. Det er ikke meget man ser til hende med årene, da hun også driver egen virksomhed og har tre børn.





