Der har været bemærkelsesværdigt stille omkring den populære Netflix-serie House of Cards siden sæson 4 havde premiere i marts 2016. Nu lader det imidlertid endelig til at rygterne fra produktionen er begyndt at sive.
Det amerikanske medie The Hollywood Reporter skriver nemlig, at House of Cards sæson 5 vil byde på to helt nye karakter, som begge vil spilles af store skuespillere.
Der er tale om den Oscar-nominerede Patricia Clarkson og Campbell Scott. De præcise roller er dog stadig hemmelige, men de skulle begge medvirke meget i sæson 5.
Patricia Clarkson blev Oscar-nomineret for sin præstation i Pieces of April og vundet Emmy’s for Six Feet Under, men har også medvirket i Shutter Island, The Green Mile og Friends With Benefits.
Skuespillerne Kevin Spacey og Charlie Cox interviewer hinanden i en ny video som Netflix har udsendt. Her tester de hinandens sanser, forstand og atletisk talenter. Se klippet nederst i artiklen.
Charlie Cox er aktuel i serien Daredevil hvor han spiller den maskerede superhelt og lovlydige advokat Matt Murdock, der prøver at opretholde lov og orden i det forbryderplaget Hell’s Kitchen. Kevin Spacey kendes naturligvis som den kyniske politiker Francis Underwood fra Netflix-serien House of Cards. Den seneste sæson udkom i februar og vi ser mere til Kevin og Francis til næste år, hvor sæson 4 får premiere.
Klippet med de to skuespillere, er det første i en ny serie af videoer hvor hovedpersonerne fra Netflix’s originale serier interviewer hinanden.
Om tre uger har tredje sæson af House of Cards eksklusiv premiere på Netflix Danmark og derfor har streamingtjenesten skruet ekstra op for markedsføringen og offentliggjort plakaten og en såkaldt levende plakat for den nye sæson. House of Cards sæson 3 kan ses på Netflix fra 27. februar.
På plakaten ses parret og seriens hovedpersoner; Frank og Claire Underwood forlade Air Force One, der er det amerikanske luftvåbens fly, der befordrer USA’s præsident. De kommer begge gående med et iskoldt blik, som signalere at parret er under større pres end nogensinde.
Det rygtes at den nye sæson af House of Cards kommer til at fokusere på international politik, hvor bl.a. den danske skuespiller Lars Mikkelsen medvirker som den russiske præsident Vladimir Putin – eller i hvert fald en lignende skikkelse.
Den amerikanske skuespiller Kevin Spacey, der i Netflix-serien House of Cards spiller den kyniske politiker Frank Underwood, vandt forleden en Golden Globe for sin præstation i serien.
Kevin Spacey, som i øvrigt vandt sin første Golden Globe nogensinde, vandt hovedprisen i kategorien bedste skuespiller i en drama-serie, hvor han bl.a. slog Cive Owen (The Knick), James Spader, (The Blacklist) og Dominic West (The Affair). Kevin Spacey har tidligere været nomineret til en Golden Globe 7 gange, men det var altså første gang han kunne bringe en pris med hjem.
Det var 72. gang at det prestigefulde amerikanske prisuddelingsshow Golden Globe Awards, hvor de bedste præstationer set inden for film- og fjernsynsbranchen hyldes, løb af stablen.
Lars Mikkelsen og Kevin Spacey, House of Cards, Netflix
Netflix udsendte i nat en trailer til tredje sæson af den populære serie House of Cards, der får premiere 27. februar. Til stor overraskelse viser det sig, at den danske skuespiller Lars Mikkelsen medvirker i den nye sæson og han spiller øjensynligt en stor rolle.
– Det er helt fantastisk at være med i serien. Folk har været afsindigt søde, og det har været et eventyr at komme derover (til USA, red.). Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det er kommet frem nu, for jeg ved ikke, hvor meget jeg må sige, udtaler Lars Mikkelsen til DR Kultur.
I den nye trailer ses Lars Mikkelsen flere gange, men det mest mindeværdige klip må være da han sidder overfor Frank Underwood (Kevin Spacey), hvor han tilnærmelsesvis ligner Ruslands præsident Vladimir Putin til forveksling. Lars Mikkelsen ønsker dog ikke, at bekræfte om dette er rollen han spiller.