Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til den længeventede tredje sæson af House of Cards, der får eksklusiv premiere på Netflix 27. februar. Se klippet nederst.
Frank og Claire Underwood vender tilbage i en ny sæson af den højspændte dramaserie om politiske nedture og magtbegær. Ægteparret Underwood er under større pres end nogensinde og deres hemmeligheder er på randen af afsløring, derfor må de to kæmpe hårdere og mere intenst for at kunne fastholde deres magt blandt den øverste elite.
I traileren for House of Cards sæson 3 lader det til at udenringspolitik er i højsædet og flere velkendte personer, heriblandt hackeren fra sæson 2 medvirker igen. Der er dog også blevet plads til nye karakterer, og serien her deriblandt fået et dansk islæt i form af skuespilleren Lars Mikkelsen, der øjensynligt spiller en meget stor rolle i den nye sæson.
Den amerikanske prisuddeling Gloden Globe, som oftest betegnes som værende “mini-Oscar”, har netop offentliggjort årets nomineringer hvilket afslører, at streamingtjenesten Netflix er med i kapløbet om flere af de prestigefyldte priser.
Netflix er blevet nomineret til i alt 7 priser, som fordeler sig blandt serierne House of Cards, Orange is the New Black og Derek.
House of Cards er blevet nomineret til årets bedste dramaserie, mens seriens hovedroller, der spilles af Kevin Spacey og Robin Wright, begge er nomineret til årets bedste skuespiller/skuespillerinde i en dramaserie.
Netflix-serien Orange is the New Black har ligeledes fået tre nomineringer og det er for henholdsvis bedste komedieserie, bedste skuespillerinde i en komedieserie (Taylor Schilling) og bedste birolle, som tilfalder Uzo Aduba, der i serien spiller Suzanne “Crazy Eyes” Warren.
Skuespiller Elizabeth Norment, der medvirker i den populære Netflix-serie House of Cards er død. Det meddeler Netflix og en række af seriens skuespillere.
Elizabeth Norment, som spillede Frank Underwoods (Kevin Spacey) sekretær Nancy Kaufberger i serien, døde forleden efter et længerevarende behandlingsforløb mod cancer. Hun blev 61 år.
Flere af seriens medarbejdere og skuespillere begræder nyheden om hendes død og kondolerer. Kevin Spacey har udsendt følgende meddelelse; “RIP Elizabeth Norment. Vi alle elskede hende, og hun efterlader et tomrum i os alle her på House of Cards”. Serien manuskriptforfatter Beau Willimon tilføjer; Vi er dybt berørte af Elizabeths bortgang. Hun var en talentfuld skuespiller, en varm sjæl og god ven.”
Den amerikanske skuespiller Kevin Spacey modtager en pæn sum penge for at spille den kyniske politiker Francis Underwood i den populære Netflix-serie; House of Cards. Det skriver Yahoo Finance.
Ifølge det amerikanske medie, modtager Kevin Spacey omkring $500.000 dollars for hvert afsnit han medvirker i. Beløbet bringer dermed Kevin Spacey helt op i den absolutte elite af skuespillere, der modtager en astronomisk hyre. Af andre velbetalte skuespillere fra populære serier kan der nævnes Mark Harmon, som spiller specialagent Leroy Jethro Gibbs i krimiserien NCIS, samt John Cryer og Ashton Kutcher fra komedieserien Two and a Half Men.
Den russiske protest og punkrock-gruppe Pussy Riot, der kæmper for ytringsfrihed, fængselsreformer og menneskerettigheder over hele verden er med i den tredje sæson af Netflix-serien House of Cards, som forventes at få premiere til næste år. Det skriver flere amerikanske medier.
Det er medlemmerne Nadezhda “Nadya” Tolokonnikova og Maria Alyokhina, som er blevet set på settet i Baltimore og flere kilder afslører, at aktivisterne ganske rigtig vil medvirke i House of Cards sæson 3.
Pussy Riot’s medvirken i den kommende sæson af House of Cards, kan betyde at den kyniske Frank Underwood (Kevin Spacey) nu ikke blot skal kæmpe med interne konflikter i Det Hvide Hus, Senatet og Kongressen, men også internationale konflikter.