Komedieserien om den fallerede tv-stjerne BoJack Horseman, der havde premiere på Netflix d. 22. august, vender tilbage i en helt ny sæson. Det bekræfter Netflix på deres officielle Twitter-konto.
Serien, der bliver sammenlignet med Family Guy, The Archer og Ugly Americans, handler om BoJack Horseman, som var en legendariske sitcom-stjerne i 90’er, men siden serien blev droppet, har BoJack bevæget sig ud i et liv med masser af selvhad og alkohol. Med hjælp fra vennen Todd og ghostwriteren Diane forsøger BoJack dog at få sit turbulente liv på rette spor.
I BoJack Horseman leveres stemmerne af bl.a. Will Arnett (Arrested Development), Aaron Paul (Breaking Bad) og J.K. Simmons (Juno). Serien er efter premieren blevet rost af både medier og Netflix-medlemmer, der alle har forelsket sig i den fandenivoldske hest.
Den 5. september har den helt nye Trailer Park Boys sæson 8 eksklusiv premiere på Netflix. Det afsløres i en video på Facebook, som kan ses herunder.
Komedieserien Trailer Park Boys sluttede oprindeligt i 2007, men vender tilbage til skærmen med yderligere to sæsoner, da Netflix tidligere på året købte rettighederne og besluttede sig for at lave nye episoder. En niende sæson er derfor også på trapperne.
Siden serien sluttede er der sket moderate ændringer i Ricky, Julian og Bubbles liv; Ricky har gemt en betydelige mængde weed i væggene i sin trailer, Julian har åbent en bar/fitness-center og Bubbles er blevet erhvervsdrivende og har at startet forretningen; “Shed and Breakfast” (Skur og morgenmad).
Se Trailer Park Boys sæson 8 på Netflix fra 5. september.
Filmtjenesten Netflix har netop oplyst på deres hjemmeside, at komedieserien New Girl med Zooey Deschanel i hovedrollen ikke længere vil være tilgængelig efter d. 31. august 2014. Det vil dermed ikke være muligt at se New Girl på Netflix efter denne dato.
UPDATE 16/8/2014: Netflix har øjensynligt indgået en ny rettighedsaftale og New Girl angives derfor ikke længere til at forsvinde sidst i august. Det ser dermed ud til at serien vil forblive tilgængelig på Netflix.
Der er i øjeblikket én sæson af New Girl tilgængelig på Netflix og det var da også forventet, at der ville komme nye afsnit omkring d. 1. september, men dette er nu usikkert. Det kan nemlig være, at Netflix blot fjerner sæson 1 og samtidig gør sæson 2 tilgængelig, men det afsløres altså først efter d. 31. august.
Det er desuden muligt, at streamingtjenesten får genforhandlet deres rettighedsaftale, således ingen afsnit forsvinder. Indtilvidere må man dog regne med, at serien forsvinder fra Netflix sidst i august.
22. august kommer BoJack Horseman eksklusivt på Netflix Danmark. Se den officielle trailer til den animerede komedieserie nederst.
BoJack Horseman er en original animationsserie fra Netflix om BoJack, den fallerede legendariske 90’er sitcom-stjerne fra den populære familie-sitcom “Horsin ‘Around”, der har forsøgt at finde vej gennem et virvar af selvhad, whisky og mislykkede forhold. Sammen med sit menneskelige sidekick Todd og sin katte-lignende agent og ex-elskerinde prinsesse Caroline er BoJack nu parat til at gøre comeback.
I BoJack Horseman leveres stemmerne af Will Arnett (Arrested Development, Teenage Mutant Ninja Turtles), Aaron Paul (Breaking Bad, Need For Speed), Alison Brie (Mad Men, LEGO Movie) og Amy Sedaris (Strangers With Candy, Puss In Boots).
Den amerikanske kultserie Seinfeld med uforlignelige Jerry Seinfeld, George Costanza, Elaine Benes og Cosmo Kramer kan være på vej til Netflix. Det skriver Businessweek.
Det er Jerry Seinfeld, der selv har afsløret de igangværende forhandlinger med streamingtjenesten. Det skete under en Q&A på internetforummet Reddit, hvor en bruger spurgte til serien Seinfeld hvortil Jerry Seinfeld svarede, at der i øjeblikket forhandles med Netflix.
Komedieserien Seinfeld har aldrig tidligere været tilgængelig på en streamingtjeneste, men det kan ændre sig fra september, hvor alle nuværende aftaler med tv-stationer udløber.