I det seneste kvartalsregnskab som Netflix offentliggjorde forleden, kunne streamingtjenesten melde om en stor fremgang i antallet af medlemmer, men det stopper øjensynligt ikke her. For Netflix afsløre at de vil ekspandere kraftigt de kommende år og forventer at være tilgængelig på alle markeder i løbet af 2 år.
Det er dog ikke en udgave af Netflix i samme kaliber som vi kender det fra Danmark, der vil blive tilgængelig i hele verden. Netflix vil nemlig blot gøre deres eget indhold tilgængeligt, herunder House of Cards, Orange is the New Black, Marco Polo mv. Årsagen er, at Netflix-serierne er blandt nogle af de mest populære på streamingtjenesten, samtidig er de også noget af det billigste, da det koster mange penge at købe rettigheder til film og serier.
Netflix har i dag lanceret deres filmtjeneste i Tyskland og forleden blev Netflix tilgængelig i Frankrig. Vi gennemgår herunder indhold og funktioner i de nye lande og hvad du kan forvente dig af dem.
Overordnet for Netflix Frankrig og Netflix Tyskland kan det dog nævnes, at udvalget på ingen måde er overvældende. På nuværende tidspunkt lader det til, at den danske Netflix har et større udvalg af film og serier. Det kan dog ændre sig i løbet af de kommende måneder.
Den franske Netflix har et væld af populære serier som vi også kender fra Danmark; Pretty Little Liars, Walking Dead, Sons of Anarchy, men også Fargo, American Horror Story, The Big Band Theory og Penny Dreadful. Det lader umiddelbart ikke til, at de i Frankrig er langt foran vedrørende nye sæsoner og hvis det er tilfældet er der blot tale om en enkelt sæson. Herudover finder man naturligvis et anseeligt udvalg af franske og amerikanske film som The Dark Knight, I Am Legend og Sherlock Holmes. Der er umiddelbart ingen helt nye og kendte film tilgængelig.
I forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kvartalsregnskab fra Netflix blev det afsløret, at streamingtjenesten nu har rundet 40 millioner medlemmer. Det er 10 mio. mere end for bare et år siden. Det imponerende antal medlemmer er fordelt over de 41 lande hvor streaming-tjenesten er tilgængelig.
I kvartalsregnskabet skriver Netflix ligeledes, at modtagelsen af deres egenproduktioner som Orange Is the New Black og Hemlock Grove har været overvældende og tilføjer dertil at Orange Is the New Black nu er den mest sete originale produktion fra Netflix nogensinde. Den overgår dermed den meget anmelderroste House of Cards med Kevin Spacey. Netflix har derfor besluttet at fordoble næste års budget for egenproduktioner således de kan lave meget mere originalt indhold. Næste år vil man bl.a. kunne se nye sæsoner af House of Cards, Hemlock Grove og Orange is the New Black, og der vil de kommende måneder blive offentliggjort flere originale produktioner.