Lad os være ærlige. Da traileren til ’Sweet Girl’ blev udgivet, var der nok ikke mange, der havde forhåbninger om en filmisk åbenbaring. I stedet lovede traileren os en hævn-thriller med selveste Jason Momoa i hovedrollen. Der var grobund for en underholdende actionfilm, der ville være mere end værdig til en fredag aften i sofaen. Men kan ’Sweet Girl’ overhovedet leve op til det?
John David Washington leverer realistisk action i ‘Beckett’, som desværre fokuserer for meget på en græsk politisk konspiration, der aldrig rigtig bliver interessant.
Både traileren og plakaten til ’Beckett’ prydes af Luca Guadagninos navn. Hvis det ikke lyder bekendt, så gør hans to seneste film nok: ’Call Me by Your Name’ fra 2017 og ’Suspiria’ fra 2018. Begge film er overordentligt nævneværdige, hvilket også er, hvorfor promoveringen af ’Beckett’ gør brug af Guadagnino. Men det er faktisk Ferdinando Cito Filomarino, der har siddet i instruktørstolen på Netflix’ nyeste actionfilm. Og jo, han har fungeret som second unit director på Guadagninos seneste film, og førnævnte er da også producer på ’Beckett’, men det virker altså stadig søgt at bygge bro mellem de to. Mest af alt fordi ’Beckett’ er en meget anderledes film.
Den nye sæson af ’The Movies That Made Us’ er mere af, hvad der gjorde den første sæson forglemmelig, og serien genbruger sin skabelon – blot med nye film i fokus. Her er altså intet nyt at komme efter.
Med sin anden sæson fortsætter ’The Movies That Made Us’ ufortrødent videre og byder på fire nye afsnit, der er bygget op i samme skabelon som de første. Men hvor den første sæson mestendels beskæftigede sig med elskelige film fra 1980’erne, kigger den nye sæson primært på 1990’er film – lige med undtagelse af ’Tilbage til fremtiden’, som er fra 1985.
’Heist’ er en ambitiøs og underholdende dokumentarserie, der dog forfalder til forstyrrende genskabelser og en glorificering af røveriernes gerningsmænd.
’Heist’ er ved første øjekast et interessant bekendtskab. Dokumentarseriens trailer lover bankrøverier, flugt fra politiet, sex, stoffer, sågar tyveri af bourbon. Der leveres så sandelig også på alle parametre, og man fristes hurtigt til at fortsætte til det næste hæsblæsende afsnit. ”Jeg kan ikke tro, det er virkeligt!”-følelsen sidder man med igennem samtlige røverier, der udfolder sig henover de seks afsnit. Men bag de skøre historier findes nogle triste skæbner. Mennesker der så indædt tror på den amerikanske drøm, at de er villige til at stjæle for at opnå deres selvfortjente guld og grønne skove.
’This is Pop’ beretter effektivt om de mange grene, der trækkes fra populærmusikkens trygge genkendelighed over i eksperimenterende musikgenrer og popkulturelle fænomener. Dokumentarserien er grundig, underholdende og kræs for enhver musikelsker.
’This is Pop’ bunder, som titlen fint antyder, i popmusikkens vidtfavnende rødder. Men det betyder ikke, at vi udelukkende skal indlægges til historier om Backstreet Boys’ eller Katy Perrys vej til toppen af poppen. Serien vil nemlig mere end det. Den vil faktisk langt mere end det.
