’The Queen’s Gambit’ formår at gøre et parti skak til en intens magtkamp, hvor kvinden brillerer i en verden præget af mænd. Serien har dog for mange brikker at rykke rundt med og sætter derfor sig selv skakmat.
Dronningegambit er en af de ældste skakåbninger nogensinde. Med udspillet fjernes en bonde, så dronningen dermed kan komme i spil fra start. Dronningebrikken bliver altså fra start spillets vigtigste brik, og hun får mulighed for at dominere det resterende spil. På samme måde formår Elizabeth Harmon at dominere samtlige skakspillere, hun møder i sin tidlige karriere – de fleste af dem mænd.
’The Trial of the Chicago 7’ er en overraskende relevant film i 2020, og Aaron Sorkin beviser endnu en gang, hvorfor han er den ubestridte mester i vittige og overbevisende dialoger.
Med ‘The Trial of the Chicago 7’ indtager Aaron Sorkin endnu en gang instruktørstolen efter sin middelmådige debut: ‘Molly’s Game’ fra 2017. Sorkin er nok bedst kendt for sine mesterlige manuskripter, bl.a. ’A Few Good Men’ fra 1992 og David Finchers eminente ’The Social Network’ fra 2010.
’Enola Holmes’ er et elementært forsøg på at give Sherlock Holmes-mytologien et nyt og yngre publikum. Desværre har filmen for travlt og snubler over sine egne finurligheder, mens Millie Bobby Brown nervøst prøver at overbevise seerne om, at de skal blive hængende.
Man fristes en smule til at kalde ’Enola Holmes’ for doven. Har vi egentlig behov for et young adult-spin på en allerede kendt mytologi? Det virker ikke nødvendigvis som den mest originale idé. Ikke desto mindre er det, hvad vi har i vente. Filmen er baseret på Nancy Springers bogserie om Sherlocks (uønskede) lillesøster, Enola, der, ligesom sin storebror, har et talent for deduktion.
‘The Devil All the Time’ præsenterer det religiøse Amerikas forfald, og de mange sørgelige skæbner skaber grobund for fornyet håb. Desværre vader filmen rundt i uinteressante sideplots, men reddes dog næsten af pragtpræstationer af Holland, Pattinson og Scanlen.
I Knockemstiff, Ohio sidder en far og hans niårige søn ved et hjemmelavet alter i skovbunden tæt ved deres hus og beder til Gud. De beder til, at Gud skal forbarme sig over dem og redde drengens mor fra en ondsindet kræftsygdom. Faren råber ad drengen. Han skal mene det, hvis ikke han vil miste sin mor! Med tårer i øjnene og foldede hænder råber drengen af sine fulde lungers kraft og beder Gud om at fjerne morens kræftsygdom. Scenen fremkalder det sydende ubehag, man kommer til at sidde med resten af ’The Devil All the Time’.
’I’m Thinking of Ending Things’ er mere end ‘Meet the Parents’ i helvede. Charlie Kaufman stiller spørgsmål om vores menneskelighed og fornemmelse af tid. Det anbefales at dykke ned i det ubehagelige.
Charlie Kaufman er vel efterhånden en notorisk manuskriptforfatter i Hollywood. Han har blandt andet skrevet filmene ’Being John Malkovich’ og ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’. Men selvom Kaufman er en bevandret herre i englenes by, så er ’I’m Thinking of Ending Things’ kun hans tredje gang i instruktørstolen. Han har tidligere instrueret den ambitiøse ’Synecdoche, New York’ og den sælsomme ’Anomalisa’. Begge film dykker dybt ned i den menneskelige psyke og kraften af menneskelige relationer.
